Kommunens mulighed for at udvisitere borger efter opsigelse fra botilbud

En borger, diagnosticeret med Aspergers syndrom og en betydelig psykisk funktionsnedsættelse, oplevede udfordringer med planlægning, strukturering og social interaktion i dagligdagen. Borgeren havde siden 1. december 2020 ophold på det midlertidige botilbud Q. Botilbuddet opsagde aftalen med X Kommune om borgerens placering, da borgeren blev stresset og frustreret af den institutionelle ramme og udtrykte massiv utilfredshed med personalet, hvilket vanskeliggjorde samarbejdet. Kommunen afgjorde den 12. juli 2021, at borgeren ikke længere kunne have ophold på botilbuddet Q. Borgeren klagede over afgørelsen og mente fortsat at være omfattet af personkredsen for et midlertidigt botilbud, eller at kunne blive boende på Q som et længerevarende botilbud.

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, i hvilket omfang et botilbud er bundet af kommunens placering af en borger, og kommunens forpligtelser ved botilbuddets opsigelse af aftalen. Ankestyrelsen ændrer hermed sin administrative praksis på området.

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen stadfæster X Kommunes afgørelse, hvilket betyder, at borgeren ikke har ret til en plads på botilbuddet Q.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen kunne udvisitere borgeren fra botilbuddet Q. Der findes ingen bestemmelser i Serviceloven der giver kommuner mulighed for at pålægge et botilbud at have en bestemt borger boende. Når et botilbud opsiger aftalen med kommunen om placeringen af en borger, kan kommunen udvisitere borgeren fra tilbuddet.

• Botilbuddet Q har opsagt aftalen med kommunen om borgerens placering, og Q er derfor ikke længere et egnet tilbud for borgeren.
• Kommunen skal i overensstemmelse med Servicelovens almindelige regler sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp, herunder ved visitering til et nyt botilbud.
• Hvis borgeren ikke kan give informeret samtykke eller modsætter sig flytning, skal kommunen iagttage reglerne om flytning uden samtykke, såfremt kommunen fortsat vurderer, at borgeren skal bo i et botilbud.

Disse betragtninger gælder uanset om der er tale om et midlertidigt botilbud efter Serviceloven § 107, et længerevarende botilbud efter Serviceloven § 108, eller et botilbud oprettet efter almenboliglovens § 105, stk. 2.