Klage over dispensation til overskridelse af byggefelt i Gudhjem

Bornholms Regionskommune meddelte den 23. september 2022 dispensation fra lokalplan nr. 07-10, Boligområde ved [A2], Gudhjem. Dispensationen vedrørte en overskridelse af byggefeltet i forbindelse med opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1], 3760 Gudhjem. En beboer i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 07-10, hvis formål er at skabe et boligområde, der udnytter og bevarer eksisterende kvaliteter og respekterer den lokale byggetradition. Lokalplanens § 7, stk. 5, fastsætter, at bebyggelsen skal placeres inden for de på kortbilag B viste byggefelter.

Kommunens dispensation og begrundelse

Kommunen gav dispensation fra lokalplanens § 7, stk. 5, til en overskridelse af byggefeltet på 1,5 meter. Begrundelsen var, at der var tale om en mindre overskridelse, som ikke stred mod lokalplanens formål. Kommunen anførte desuden, at forholdet mellem bebygget og ubebygget areal ikke blev overskredet, og at udsigtskilen i det vestlige planområde ikke blev obstrueret.

Klagen og Planklagenævnets fokus

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensationen, jf. Planloven § 19, og at reglerne om partshøring ikke var overholdt, jf. Forvaltningsloven § 19. Planklagenævnet behandlede disse retlige spørgsmål i henhold til sin kompetence efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Øvrige klagepunkter, der vedrørte afgørelsens hensigtsmæssighed, blev ikke behandlet, da de ikke er retlige forhold under planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse om dispensation.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at den omhandlede bestemmelse i lokalplanens § 7, stk. 5, om placering af bebyggelse, ikke udgjorde en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke var specifikt henvist til i formålsbestemmelsen, og der var ingen andre holdepunkter for, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7, stk. 5, i henhold til Planloven § 19, stk. 1.

Partshøring og håndtering af indsigelser

Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget og imødekommet de indsigelser, der var modtaget i forbindelse med partshøringen. Planklagenævnet konstaterede, at kommunen havde sendt byggeprojektet i høring hos klageren og andre beboere, og at det indkomne høringssvar var blevet henvist til i kommunens afgørelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at indsigelserne ikke var indgået i vurderingen. Planklagenævnet understregede, at Forvaltningsloven § 19, stk. 1 forpligter kommunen til at høre sagens parter og lade indsigelser indgå i vurderingen, men der er ikke et krav om, at kommunen skal imødekomme de indkomne høringssvar. Derfor kunne Planklagenævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.