Stadfæstelse af afgørelse om registrering af beskyttet strandeng på Fanø

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 23. september 2022 om registrering af et areal på matr. nr. [m1] og [m2] på Fanø som beskyttet strandeng efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3. Klagen blev indbragt af ejendommens ejere, der anførte, at arealet ikke opfyldte de botaniske krav for beskyttelse, og at tidligere besigtigelser indikerede et mere kulturpræget areal.

Ejendommen og dens status

Arealet, der er ca. 5,6 ha, ligger i landzone på den nordøstlige del af Fanø og grænser op til Vadehavet. Størstedelen af matriklerne, ca. 4 ha, er allerede registreret som § 3-beskyttet natur i form af strandeng, overdrev og hede, og ligger i sammenhæng med større beskyttede naturområder. Arealet er desuden beliggende inden for Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet, hvor naturtypen strandeng (1330) indgår i udpegningsgrundlaget.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet strandeng. Kommunen havde gennemgået arealets driftshistorik via luftfotos fra 1945 til 2022 og vurderede, at arealet var omlagt ca. hvert 10. år indtil 2000, hvorefter det henlagde uden omlæg i ca. 16 år (2000-2016), og igen blev omlagt i 2022. Kommunen konkluderede, at omlægningshyppigheden ikke var til hinder for, at arealet fortsat kunne være registreret som beskyttet eng.

Vedrørende vegetationssammensætningen bemærkede kommunen, at arealet var besigtiget i 2000 og 2015, hvor det fremstod mere kulturpræget. En besigtigelse den 12. september 2022, efter en nylig omlægning, konstaterede arter som gåsepotentil, musevikke, strandmælde, og krybhvene, der indikerer fugtig og saltpåvirket bund. Kommunen anerkendte, at omlægningen gjorde det vanskeligt at vurdere det naturlige planteindhold, men vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet strandeng, især da store dele af arealet på luftfotos fremstår vandlidende hvert forår.

Klagerens anbringender

Klageren var uenig i kommunens vurdering og anførte, at den nuværende lovlige drift medførte, at arealet ikke opfyldte de botaniske krav. Klageren mente, at de registrerede arter var almindeligt forekommende og ikke burde indgå i vurderingen. Desuden fastholdt klageren, at lyse-siv ikke kunne bruges som indikator for omlægning, da de hurtigt kan etablere sig på vandlidende arealer. Klageren fremhævede også, at de tidligere besigtigelser fra 2000 og 2015 var overfladiske og primært fokuserede på større afgræssede arealer nord for det omhandlede areal. Klageren udtrykte bekymring for, at den nye naturbeskyttelseslovens § 4 ville forhindre fortsat drift og dermed skade klageren, hvis arealet blev registreret som beskyttet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Esbjerg Kommune fastholdt registreringen og bemærkede, at sædvanlig drift med omlægning ca. hvert 10. år og årlig gødskning ikke var til hinder for beskyttelsen. Kommunen forklarede, at arealet efter en lovlig omlægning ville udvikle sig mod beskyttet strandeng, og at forbuddet mod gødskning i naturbeskyttelseslovens § 4 sandsynligvis ville fremme vilde plantearter. Kommunen afviste, at beskrivelsen som kulturpræget i 2000 og 2015 medførte afregistrering, og lagde ikke vægt på disse besigtigelser, da de ikke særskilt beskrev det omhandlede areal. Kommunen fastholdt, at lyse-siv tuer på luftfotos fra 2008-2016 understøttede, at arealet ikke var omlagt i 2010.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Under sagens behandling fremkom nye oplysninger fra Danmarks Arealinformation, der viste, at Miljøstyrelsen den 18. september 2017, som led i styrelsens NOVANA-kortlægning, havde besigtiget et større areal, der omfattede det omhandlede areal. Styrelsen betegnede det samlede areal som strandeng og registrerede flere karakteristiske strandengsarter, herunder strandasters, strand-trehage og harril. Miljøstyrelsen vurderede arealets naturtilstand som god, uden tegn på eutrofiering, og med spredte kulturgræsser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse af 23. september 2022 om registrering af beskyttet strandeng på matr. nr. [m1] og [m2]. Afgørelsen blev truffet efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Retligt grundlag

Nævnet henviste til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3, som forbyder ændringer i tilstanden af strandenge over 2.500 m². Strandenge over 3 ha blev beskyttet fra 1. januar 1984, og fra 1. juli 1992 blev grænsen sænket til 2.500 m². Kriterier for registrering af strandenge fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om § 3-beskyttet natur, som definerer strandenge som lavtliggende, kystnære engstrækninger med saltpåvirket vegetation. Nævnet lagde vægt på, at luftfotos kan sandsynliggøre beskyttet natur, og at beskyttet natur ofte fremstår med uensartet og rodet struktur, i modsætning til intensivt dyrkede arealer.

Nævnets vurdering af beskyttelsesstatus

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde til grund, at arealet var lovligt omlagt med visse tidsmæssige spring, og at naturværdierne efter omlægning er begrænsede, men stiger frem mod næste omlægning. Årlig gødskning blev vurderet til at have forringet naturværdierne.

Nævnet lagde navnlig vægt på oplysninger fra Miljøstyrelsens besigtigelse af 18. september 2017 og Esbjerg Kommunes besigtigelse af 12. september 2022. Miljøstyrelsens besigtigelse i 2017 konstaterede strandengsvegetation, herunder strandasters, strand-trehage, harril, og kødet hindeknæ, som er karakteristiske for strandenge og indikerer god naturtilstand, selvom arealet var omlagt i 2016.

Nævnet lagde desuden vægt på arealets typiske beliggenhed for strandenge, dets lave kystnære placering, og at det typisk oversvømmes flere gange i vinterhalvåret. Høslæt på arealet de fleste år blev anset for at have fremmet strandengsvegetationen. Nævnet var enig i kommunens vurdering af omlægningshistorikken og at forekomster af større tuer af lyse-siv kunne indgå i vurderingen af, om arealet havde været omlagt.

På baggrund af arealets beliggenhed, anvendelse, den registrerede vegetation samt det forhold, at arealet bliver oversvømmet af havet i vinterhalvåret, vurderede nævnet, at arealet opfylder betingelserne for at være beskyttet strandeng. Den østlige del af arealet blev vurderet til at kunne betegnes som strandoverdrev, som også er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Klagerens anbringender om vegetationens sammensætning kunne ikke føre til et andet resultat, da arealet var omlagt i 2022, hvilket fjernede den naturlige vegetation, og det tager tid at genetablere denne.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.