Regionens praksis for orientering af kommende fædre om graviditet var ikke i strid med ligestillingsloven

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1, at klageren ikke modtog orienteringer under sin hustrus graviditetsforløb.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at regionens praksis er baseret på generelle regler om patienters ret til fortrolighed. Selvom det kun er kvinder, der kan blive gravide og dermed indtage patientrollen i denne specifikke sammenhæng, vurderede nævnet, at praksis var kønsneutral.

"Nævnet vurderer, at indklagedes praksis, hvorefter udgangspunktet er, at ingen pårørende til en patient orienteres om patientens helbredsoplysninger, er en tilsyneladende kønsneutral praksis."

De væsentligste punkter i afgørelsen inkluderer:

• Tavshedspligt: Regionen er forpligtet til at beskytte patientens helbredsoplysninger, og videregivelse kræver samtykke, uanset relationen mellem parterne.
• Information om rettigheder: Den gravide kvinde havde modtaget information og henvisninger til, hvordan hun kunne afgive samtykke til deling af oplysninger.
• Ingen påvist forskelsbehandling: Klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet behandlet ringere end kvinder i en tilsvarende situation. En partner til en mandlig patient ville være underlagt samme begrænsninger.

Nævnet konkluderede derfor, at der hverken forelå direkte eller indirekte forskelsbehandling. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Ligestillingsloven § 2, stk. 1.

Hospitalets administrative procedurer for e-Boks

Det indklagede hospital forklarede, at deres Børneafdeling sender alle indkaldelser til børn under 15 år via e-Boks til barnets officielle opholdsadresse. Da børn under denne alder ikke har deres egen e-Boks, sendes posten automatisk til den bopælsforælder, barnet er registreret hos i CPR-registret. Denne procedure anvendes for at sikre, at modtageren har forældremyndighed. Hospitalet anførte, at det forventes, at forældre med fælles forældremyndighed informerer hinanden om planer for barnet, medmindre der er tale om meget alvorlige beslutninger.

Klagers argumenter og statistiske data

Klager gjorde gældende, at den manglende orientering var både diskriminerende og potentielt farlig for barnet. Han påpegede, at begge forældre med fælles forældremyndighed har ret til information om deres barn. Sagen blev yderligere belyst ved hjælp af statistik fra Danmarks Statistik, som viste, at en betydelig overvægt af børn fra brudte familier har bopælsadresse hos moderen, hvilket ifølge klager fører til en skævhed i, hvem der modtager vigtig information fra det offentlige.