Afvisning af gæster med anden etnisk baggrund på bar var ulovlig forskelsbehandling

Sagen omhandler en episode i december 2019, hvor en gruppe på 10 mænd forsøgte at få adgang til en bar. Gruppen bestod af syv mænd med dansk oprindelse og tre mænd med henholdsvis somalisk, afroamerikansk og tyrkisk oprindelse. Klageren i sagen er en af mændene med anden etnisk baggrund end dansk.

Hændelsesforløbet ved indgangen

Ifølge sagens oplysninger blev gruppen opdelt ved indgangen. De første seks mænd af dansk oprindelse blev lukket ind umiddelbart. Efter yderligere ventetid blev den syvende mand af dansk oprindelse også lukket ind, mens klageren og de to andre mænd med anden etnisk baggrund blev afvist af dørmanden.

Dokumentation af afvisningen

Der blev under sagen fremlagt en videooptagelse af samtalen mellem gæsterne og dørmanden. Af optagelsen og den tilhørende transskribering fremgår det, at dørmanden begrundede afvisningen med en "mavefornemmelse" og at "stedet føler sig utryg".

"Og det er en mavefornemmelse vi har, så derfor så kommer I ikke ind i aften... Vi føler os utrygge ved jer."

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at afvisningen var udtryk for direkte forskelsbehandling. Han påpegede følgende forhold:

• Vennerne med dansk udseende blev lukket ind uden problemer.
• De afviste mænd havde ventet fredeligt i køen i halvanden time.
• Andre gæster, der var mere berusede og højtråbende, blev lukket ind.
• Dørmanden kunne ikke konkretisere, hvilken adfærd der førte til utryghed.

Indklagede bar har i løbet af sagen ikke fremsat konkrete bemærkninger til selve hændelsen eller begrundelsen for afvisningen, på trods af at have modtaget transskriberingen af videoen.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afvisningen var i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet lagde vægt på, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling. Dette skyldtes primært, at de etnisk danske venner fik adgang, mens klageren og hans venner med anden etnisk baggrund blev afvist med en subjektiv begrundelse om en "mavefornemmelse".

Da der var skabt en formodning for forskelsbehandling, overgik bevisbyrden til baren jf. . Da baren ikke svarede på nævnets henvendelser eller fremlagde beviser for, at afvisningen skyldtes saglige, ikke-diskriminerende forhold, anså nævnet ligebehandlingsprincippet for krænket.