Klage over afgørelse om anvendelse af ejendom til fritidsbolig i strid med lokalplan

Ærø Kommune traf den 26. september 2022 afgørelse om, at anvendelsen af en ejendom til fritidsbolig var i strid med lokalplan nr. 9-9B, Bevaring af bygninger og bymiljø i den gamle del af Ærøskøbing. Ejeren af ejendommen klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært spørgsmål om lokalplanens fortolkning og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Ejendommen er beliggende i delområde I, som ifølge lokalplanens § 3.1 kun må anvendes til centerformål, herunder butikker, restauranter, kontorer og klinikker.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at modsætte sig anvendelsen af ejendommen som fritidsbolig, og at dette ville være i strid med forvaltningsretlige principper. Det blev fremhævet, at der ikke gælder bopælspligt på Ærø. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen i 2022 ændrede sin fortolkning af lokalplan nr. 9-9B, således at boligformål – både helårs- og fritidsbeboelse – ikke længere var umiddelbart tilladt inden for delområde I, II og IV. Klageren mente, at lokalplanbestemmelser skal være klare og præcise, og at både helårs- og fritidsbeboelse derfor burde være umiddelbart tilladt. Endvidere blev det anført, at byrådet enstemmigt havde vedtaget, at kommunen ikke kunne håndhæve kravet om helårsbeboelse.

Planklagenævnets vurdering af anvendelsen

Planklagenævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dette betyder, at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte, mens dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation. Nævnet fandt, at lokalplanens § 3.1 klart fastsætter, at delområde I kun må anvendes til centerformål. Anvendelse af ejendommen til boligformål, herunder ferie- og fritidsformål, er derfor i strid med lokalplanens bestemmelser og kræver dispensation, jf. Planloven § 19. Det blev understreget, at anden lovgivning, som f.eks. spørgsmålet om bopælspligt, ikke har betydning for vurderingen af, om et forhold er i overensstemmelse med lokalplanen.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens § 3.1 er en central anvendelsesbestemmelse, og at en anvendelse til fritidsbolig ikke ligger tæt på den tilladte anvendelse til centerformål. En dispensation ville derfor være i strid med planens principper.

Lighedsgrundsætningen

Klageren gjorde gældende, at kommunen udøvede forskelsbehandling, da der tidligere var udstedt dispensationer i strid med lokalplanens principper. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, hvilket indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Dog fandt nævnet, at selv hvis kommunen tidligere havde givet dispensation til en anvendelse til fritidsbolig, kunne dette ikke føre til, at klageren ud fra lighedsgrundsætningen havde krav på dispensation i strid med Planloven § 19, da kommunen ikke har hjemmel til at give dispensation, hvis det er i strid med lokalplanens principper.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende, at klageren aldrig havde modtaget klager over anvendelsen, eller at fastboende og fritidshusejere levede fint side om side. Disse forhold vedrører ikke retlige spørgsmål efter planloven, men lokalplanens hensigtsmæssighed, hvilket falder uden for nævnets kompetence, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ærø Kommunes afgørelse af 26. september 2022. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at anvendelse af ejendommen til fritidsbolig er i strid med lokalplan nr. 9-9B, forbliver gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at anvendelsen af ejendommen til fritidsbolig var i direkte strid med lokalplanens § 3.1, som kun tillader centerformål i delområde I. En sådan anvendelse kræver dispensation i henhold til Planloven § 19. Nævnet vurderede, at en dispensation til fritidsbolig ville være i strid med lokalplanens principper, da anvendelsen ikke ligger tæt op ad de tilladte centerformål. Selvom klageren påberåbte sig lighedsgrundsætningen, kunne tidligere eventuelle ulovlige dispensationer ikke skabe et retskrav på en ny dispensation, der er i strid med Planloven § 19.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.