Dispensation til grødeskæring i Ribe Mølledam ophævet og hjemvist grundet manglende vurdering af Natura 2000-påvirkning

Esbjerg Kommune traf den 22. juni 2022 afgørelse om dispensation til grødeskæring i Ribe Mølledam, en del af Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet og habitatområde H78. Projektet omfatter grødeskæring op til fire gange i en vækstsæson i et ca. 3.600 m2 stort område, med det formål at sikre et frit vandspejl af kulturhistoriske årsager. Grødeskæringen skulle udføres skånsomt, 10 cm over vandløbsbunden, og den afskårne grøde skulle opsamles.

En tidligere Natura 2000-konsekvensvurdering havde konkluderet, at fire andre scenarier for et frit vandspejl, herunder tre grødeskæringsprojekter, ville medføre betydende skadevirkning på naturtypen vandløb samt arterne bæk-, flod- og havlampret og snæbel. Som følge heraf tilrettede Esbjerg Kommune projektet og foretog herefter alene en Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Kommunen vurderede, at det tilrettede projekt kunne gennemføres uden væsentlig påvirkning af habitatnaturtyper og arter, idet der var tale om en selektiv og skånsom grødeskæring i en mindre del af mølledammen. Afgørelsen indeholdt vilkår om et moniteringsprogram for lampretlarver, med mulighed for at standse grødeskæringen, hvis der konstateredes væsentlig påvirkning.

Klager og kommunens bemærkninger

Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af projektets påvirkning på Natura 2000-området, og at projektet ville kunne skade området i strid med habitatbekendtgørelsen. De fremhævede, at der efter EU-Domstolens praksis ikke må foreligge rimelig tvivl om skadevirkninger på afgørelsestidspunktet, og at monitering under drift ikke er tilstrækkeligt. Klagerne henviste desuden til, at Miljøstyrelsen havde vurderet, at de kulturhistoriske hensyn ikke udgjorde bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, som kunne begrunde en fravigelse af habitatreglerne.

Esbjerg Kommune fastholdt, at det tilrettede projekt ikke ville have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området. Kommunen anførte, at monitoreringsprogrammet alene skulle bidrage til et dybere vidensgrundlag, og ikke var udtryk for usikkerhed om projektets påvirkning. Kommunen vurderede, at grødeskæringen ikke direkte ville påvirke lampretlarvernes habitat, da de lever dybere i sedimentet, og at eventuel forstyrrelse ville være sammenlignelig med naturlige udsving. Kommunen påpegede, at de ikke havde truffet afgørelse om fravigelse af habitatbekendtgørelsen, men derimod vurderet, at projektet ikke var i strid med den.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Esbjerg Kommunes afgørelse af 22. juni 2022 om dispensation til grødeskæring i Ribe Mølledam og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde det fornødne grundlag for at fastslå, at projektet ikke væsentligt kunne påvirke Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet og dets habitatområde H78.

Retligt grundlag og nævnets vurdering

Nævnets afgørelse er truffet med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, samt Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som er implementeret i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse skal der foretages en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes på baggrund af objektive kriterier, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2. EU-Domstolens praksis fastslår, at der på afgørelsestidspunktet ikke må foreligge rimelig tvivl om skadelige virkninger, og at forsigtighedsprincippet finder anvendelse. Det er ikke muligt at udskyde stillingtagen til påvirkning, og afhjælpende foranstaltninger kan ikke tages i betragtning i væsentlighedsvurderingen.

Nævnet fandt, at Esbjerg Kommune ikke havde det fornødne grundlag for at udelukke en væsentlig påvirkning af naturtypen vandløb samt arterne bæk-, flod- og havlampret og snæbel. Dette skyldtes blandt andet, at kommunens væsentlighedsvurdering ikke stemte overens med den tidligere konsekvensvurderings antagelser om lampretters tilstedeværelse og sårbarhed. Derudover var der mangel på konkrete undersøgelser af lampret- og snæbelhabitater i området. Nævnet vurderede, at kommunens vilkår om monitering og standsning af projektet ved konstateret væsentlig påvirkning var et udtryk for, at der ikke var sikkerhed for påvirkningen på afgørelsestidspunktet, hvilket er i strid med EU-Domstolens praksis.

Nævnet bemærkede desuden, at kommunens vurdering af ikke-væsentlig påvirkning udelukkende var baseret på en antagelse om skånsom og selektiv grødeskæring, uden tilstrækkelig hensyntagen til potentielle ændringer i substrat- og strømforhold, iltindhold og fødegrundlag. Den tidligere konsekvensvurderings konklusion om skadelig virkning af grødeskæring i mølledammen kunne ikke tilsidesættes alene på baggrund af en mindre projektjustering.

Nævnets øvrige bemærkninger

Ved en fornyet behandling af sagen bør Esbjerg Kommune foretage de nødvendige supplerende undersøgelser for at vurdere projektets indvirkning på Natura 2000-området. Hvis en skade på den økologiske funktionalitet ikke med høj grad af sikkerhed kan udelukkes eller afværges, kan projektet kun tillades efter fravigelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 9. Kommunen bør også vurdere projektets påvirkning af snæbel som bilag IV-art og dets indvirkning på målsatte overfladevandområder i forhold til Vandrammedirektivets forpligtelser.