Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Skanderborg Kommune meddelte den 15. september 2022 landzonetilladelse til opførelse af et dobbelthus med solcellepaneler på taget, to garager, et orangeri, terrænregulering og en jordvold på ejendommen [A1] i Hørning. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede spørgsmål om kommunens beslutningsgrundlag i henhold til officialprincippet og muligheden for at give landzonetilladelse i henhold til planloven.
Ejendommen er et ubebygget areal på 3.039 m² beliggende i landzone. Den er delvist omfattet af kommuneplanramme nr. LB.01.BE.01, Adslev, som udlægger området til blandet bolig og erhverv, herunder åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Ejendommen ligger desuden inden for kirkebyggelinjen, ca. 175 m fra Adslev Kirke.
Det ansøgte projekt omfatter:
Dobbelthuset er planlagt som 1 etage med en højde på 4,51 m, og bebyggelsesprocenten vil være ca. 15.
Skanderborg Kommune vurderede, at byggeriet ikke var i strid med kommuneplanrammen og overholdt mindsteafstanden på 2,5 m til naboskel. Kommunen anså terrænreguleringen og jordvolden for at være af mindre omfang, som ikke stred imod landskabelige interesser.
Klagerne anførte, at kommunen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen, idet de mente, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt i henhold til officialprincippet. De gjorde gældende, at opførelsen af det ansøgte ville medføre uforholdsmæssigt store gener for naboer og fremstå massivt og dominerende. Klagerne henviste desuden til udgangspunktet i Planlovens § 35, stk. 1 om, at ny bebyggelse i landzone som udgangspunkt ikke tillades, især da der var tale om nyopførelse på en tidligere ubebygget ejendom.
Planklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter og retlige spørgsmål i forbindelse med andre afgørelser efter planloven, jf. og .
Nævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering, og at en besvarelse af klagerens spørgsmål sandsynligvis ikke ville have ændret vurderingen.
Planklagenævnet vurderede det ansøgte som et samlet projekt og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet bemærkede, at landzonereglerne i Planlovens § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Selvom praksis for nybyggeri i landzone er restriktiv, især tæt på byzone, kan der gives tilladelse i landsbyer, hvis det er i overensstemmelse med kommuneplanens planlægningsmæssige overvejelser.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.

Lejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte p...
Læs mere
Hedensted Kommune gav den 1. oktober 2019 landzonetilladelse til opførelse af en 150 m² stor hal på en ejendom i landzon...
Læs mere