Stadfæstelse af landzonetilladelse til opførelse af dobbelthus med tilhørende faciliteter i Skanderborg Kommune

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering, og at en besvarelse af klagerens spørgsmål sandsynligvis ikke ville have ændret vurderingen.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede det ansøgte som et samlet projekt og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Det ansøgte byggeri er ikke i strid med kommuneplanrammens bestemmelser, da dobbelthuset overholder den maksimale højde, og kommuneplanen åbner for både åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
• Ejendommen ligger inden for en landsbyafgrænsning med boligejendomme på begge sider, hvilket betyder, at byggeriet ikke væsentligt vil påvirke landskabskarakteren eller medføre uplanlagt byspredning i det åbne land.
• De anførte nabogener overskrider ikke, hvad man må forvente i en landsby.
• Den ansøgte jordvold vil ikke fremstå som et fremmedelement eller dominerende i landskabet, da der allerede findes en lignende jordvold på en naboejendom.

Nævnet bemærkede, at landzonereglerne i Planlovens § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Selvom praksis for nybyggeri i landzone er restriktiv, især tæt på byzone, kan der gives tilladelse i landsbyer, hvis det er i overensstemmelse med kommuneplanens planlægningsmæssige overvejelser.

Afgørelsens gyldighed

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.