Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en britisk statsborger, der efter Storbritanniens udtræden af EU søgte om et nyt opholdsdokument i Danmark i henhold til de særlige Brexit-regler. Ansøgeren havde tidligere boet i Danmark i forbindelse med studier fra 2015 til 2016 og havde efterfølgende haft flere kortvarige ophold i landet for at besøge sin danske kæreste, som vedkommende havde været i et forhold med siden 2017. I august 2020 opnåede ansøgeren et EU-registreringsbevis som arbejdstager.
Den 10. januar 2022 indsendte ansøgeren en ansøgning om opholdsdokument efter Brexit-reglerne. Da fristen for at ansøge var udløbet den 31. december 2021, blev ansøgningen betragtet som for sent indgivet.
| Begivenhed | Tidspunkt |
|---|---|
| Studieophold i Danmark | 2015 – 2016 |
| EU-registreringsbevis som arbejdstager | August 2020 |
| Frist for ansøgning under Brexit-aftalen | 31. december 2021 |
| Faktisk ansøgning indgivet | 10. januar 2022 |
Ansøgeren anførte flere grunde som forklaring på den sene indgivelse, herunder:
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvilket betyder, at ansøgeren fik afslag på udstedelse af opholdsdokument efter Brexit-reglerne.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgningen først blev indgivet den 10. januar 2022, hvilket var efter fristen den 31. december 2021 fastsat i Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark § 3, stk. 1.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå rimelige grunde til at behandle ansøgningen på trods af overskridelsen, jf. Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark § 3, stk. 3. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på:
Afslutningsvis bemærkede nævnet, at ansøgeren i august 2022 havde fået opholdstilladelse efter de almindelige regler i Udlændingeloven, hvorfor der ikke blev fastsat en udrejsefrist.

Regeringen gjorde det i foråret muligt for herboende britiske statsborgere at ansøge om fortsat opholdsret i Danmark, selvom de ikke nåede at sende deres ansøgning i første omgang. Fristen udløber ved udgangen af 2023.


Dette lovforslag har til formål at skabe et særligt retsgrundlag for at give en midlertidig, toårig opholdstilladelse til personer fra Afghanistan, som har bistået danske myndigheder, samt deres familier. Formålet er at give denne gruppe, hvoraf mange blev evakueret til Danmark i august 2021, en stabil ramme for deres ophold, så de hurtigt kan blive en del af det danske samfund, i stedet for at skulle gennemgå en potentielt langvarig asylproces.
Lovforslaget retter sig mod en specifikt afgrænset persongruppe og deres familier. Opholdstilladelse kan efter ansøgning gives til følgende hovedpersoner:
Britiske statsborgere, der boede i Danmark før Brexit, skal ansøge om nyt opholdsdokument inden udgangen af 2023 for at sikre deres fortsatte rettigheder.
Britiske statsborgere uden fast bopæl eller fem års forudgående ophold i Danmark skal søge om tilladelse til at købe fast ejendom.
| Kategori | Beskrivelse |
|---|---|
| Tidligere ansatte ved Udenrigsministeriet | Personer, der har været lokalt ansat på den danske ambassade i Kabul eller haft anden arbejdsmæssig tilknytning til Udenrigsministeriets myndigheder i Afghanistan. Dette inkluderer f.eks. rådgivere og tolke. |
| Tidligere ansatte ved Forsvarsministeriet | Personer, der har været lokalt ansat af Forsvaret eller haft anden arbejdsmæssig tilknytning til Forsvarsministeriets myndigheder i Afghanistan, f.eks. tolke. |
| Indstillede fra NGO'er og partnere | Personer, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet på grund af deres tilknytning til NGO'er eller andre danske samarbejdspartnere. |
| Indstillede fra internationale organisationer | Personer, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU. |
Derudover kan følgende familiemedlemmer opnå en selvstændig toårig opholdstilladelse, hvis de er indrejst sammen med hovedpersonen:
Opholdstilladelsen meddeles for en fast periode på to år og kan ikke forlænges (§ 1, stk. 5). Under opholdet har personerne en række rettigheder:
Loven giver også mulighed for familiesammenføring for ægtefæller, faste samlevere og ugifte mindreårige børn, som ikke blev evakueret sammen med hovedpersonen. Disse kan søge fra udlandet. Deres opholdstilladelse vil være afledt og udløbe samtidig med hovedpersonens tilladelse. Den kan heller ikke forlænges.
En opholdstilladelse kan ikke gives, hvis en person:
En allerede meddelt opholdstilladelse skal inddrages, hvis:
Det er vigtigt at bemærke, at en forbedret sikkerhedssituation i Afghanistan ikke kan bruges som grund til at inddrage tilladelsen, da den ikke er baseret på et beskyttelsesbehov.
Da tilladelsen ikke kan forlænges, skal personerne efter to år have opnået et andet opholdsgrundlag for at kunne blive i Danmark. Loven sikrer, at de under deres ophold kan søge om andre typer af opholdstilladelser efter udlændingeloven, f.eks. asyl (§ 7) eller en arbejdstilladelse (§ 9 a). En specifik lovændring (§ 20, nr. 2) giver dem adgang til den såkaldte arbejdsmarkedstilknytningsordning, hvis de har haft fast arbejde i mindst to år ved tilladelsens udløb.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (§ 19). Hele loven ophæves automatisk den 1. juni 2024 (§ 28), hvilket understreger ordningens midlertidige karakter. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland (§ 29).

Sagen omhandler en russisk kvinde, der i juli 2012 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark efter [Udlændingeloven § 9, s...
Læs mere
Sagen omhandler en nepalesisk statsborger, der søgte om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren havde genn...
Læs mere