Landzonetilladelse til ændret anvendelse af maskinhal til alkover

Fredericia Kommune afslog den 9. marts 2022 en landzonetilladelse til ændret anvendelse af en eksisterende maskinhal til 6 alkover på en ejendom i Fredericia. Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Ejendommen er en landbrugsejendom på 214,5 ha i landzone, med 6 eksisterende boliger, herunder et stuehus og øvrige driftsbygninger. Den omhandlede bygning, en tidligere maskinhal, indeholder allerede mødelokaler, præsentationslokaler og personaleomklædning. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, værdifuldt kulturmiljø og med potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen, og er delvist omfattet af kommuneplanrammer for blandet bolig og erhverv samt jordbrugsområde. En del af ejendommen ligger inden for en skovbyggelinje. Ansøgningen omhandlede indretning af 1. salen med 6 alkover til lejlighedsvis overnatning for gæster, forskere og kunder i forbindelse med virksomhedens salg og markedsføring af svinegenetik til internationale kunder. Formålet med overnatningsmulighederne var at begrænse smitterisikoen for besætningen, da besøgende forventes 1-2 gange månedligt med ca. 60 årlige overnatninger. Kommunen begrundede afslaget med, at der allerede var 6 boliger på ejendommen, at anvendelsesændringen ville kræve væsentlig ombygning og ændring af bygningens visuelle udtryk, hvilket kunne svække kulturmiljøet og skabe uønsket præcedens. Kommunen vurderede desuden, at den ansøgte bolig ikke var nødvendig for landbrugets drift, og at der var etableret flere boliger end forventet på en landbrugsejendom. Planklagenævnet behandlede spørgsmål vedrørende partshøring, konkret vurdering og begrundelse, samt hvorvidt forholdet var undtaget fra krav om landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 og Planlovens § 37, stk. 1, og om der kunne gives landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet ændrede Fredericia Kommunes afslag til en tilladelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Partshøring

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse ikke var mangelfuld i forhold til partshøring. De oplysninger, kommunen inddrog, var ikke af en karakter, som klageren ikke kunne antages at være bekendt med, og der er ikke et generelt krav om partshøring af udkast til afgørelser, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Konkret vurdering og begrundelse

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, idet den henviste til relevante retsregler og hovedhensyn for skønsudøvelsen, samt de konkrete forhold, der indgik i vurderingen. Kommunen havde desuden inddraget de gældende kommuneplanrammer og den øvrige kommuneplanlægning for området, jf. Forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse til driftsbygninger

Planklagenævnet fandt, at ansøgerens mail af 5. juli 2021 alene kunne anses som en anmeldelse efter Planlovens § 38, stk. 1, og ikke som en anmeldelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, jf. Planlovens § 38, stk. 2. Kommunen havde derfor ikke pligt til at gøre indsigelse inden 2 uger.

Et flertal på 7 medlemmer fandt, at de ansøgte 6 alkover ikke var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af ejendommen som landbrugsejendom. Flertallet lagde vægt på, at alkoverne skulle anvendes til overnatning for gæster, forskere og kunder i forbindelse med salg og markedsføring af svinegenetik, hvilket blev anset for supplerende erhvervsaktiviteter, der ikke er omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Et mindretal på 4 medlemmer fandt, at alkoverne var erhvervsmæssigt nødvendige for driften, da de skulle begrænse smitterisikoen for besætningen, og ansøgerens aktiviteter med svinegenetik blev betragtet som en del af ejendommens jordbrugsmæssige anvendelse. Afgørelse blev truffet i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse til ibrugtagning af overflødiggjorte landbrugsbygninger

Nævnet fandt, at kommunens svar af 5. juli 2021 var en rettidig indsigelse over for det anmeldte om de 6 alkover efter Planlovens § 38, stk. 1. Nævnet vurderede, at indretningen af de 6 alkover ikke havde karakter af en bolig og ikke faldt ind under de forhold, der efter Planlovens § 37, stk. 1, kan etableres uden landzonetilladelse i en overflødiggjort landbrugsbygning. De ansøgte alkover krævede således landzonetilladelse.

Om landzonetilladelse til alkover

Planklagenævnet fandt indledningsvist, at det ansøgte ikke kunne anses for indretning af en ekstra bolig, da indretningen mere havde karakter af en sovesal uden eget køkken.

Et flertal på 10 medlemmer fandt, at der i den konkrete situation kunne gives landzonetilladelse til de ansøgte alkover. Nævnet lagde vægt på, at alkoverne skulle anvendes i forbindelse med den til landbruget knyttede virksomhed, og at der forelå en særlig begrundelse for overnatningsmuligheder på ejendommen i forbindelse med virksomhedens drift (smittebegrænsning). Nævnet lagde ligeledes vægt på, at det ansøgte ikke var i strid med de planlægningsmæssige hensyn for området, da den relevante del af ejendommen var udlagt til blandet bolig og erhverv inden for landsbyafgrænsningen, og det ydre udtryk kun ændredes i mindre grad, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Et mindretal på 1 medlem fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag, da det ansøgte var i strid med landzonereglerne, ikke nødvendigt for landbrugsdriften, og ville medføre en intensivering af brugen af ejendommen i et kulturhistorisk værdifuldt område. Afgørelse blev truffet i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning.