Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 01.27 vedrørende placering af udhus i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune traf den 30. august 2022 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 01.27, der omhandler bevaring af et sommerhusområde ved [A2]. Afslaget vedrørte placeringen af et udhus på ejendommen [A1], 3360 Liseleje, og kommunen udstedte samtidig et påbud om lovliggørelse af forholdet. En af ejerne klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 01.27, som blev vedtaget i 2006. Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at al bebyggelse skal placeres i en afstand af mindst 5,0 m fra vej- og naboskel. Det omstridte udhus på 17,4 m2 er ifølge sagens oplysninger placeret mindre end 5 m fra vej- og naboskel, specifikt 0,3 m fra naboskel og 2 m fra vejskel.

Baggrund for udhusets status

Udhuset blev i 2021 renoveret, idet det eksisterende udhus var angrebet af råd og skimmelsvamp. Renoveringen indebar, at udhuset blev fjernet ned til soklen, som også blev repareret. Kommunen vurderede, at denne renovering havde karakter af nyopførelse og derfor var omfattet af lokalplanens bestemmelser, herunder kravet om afstand til skel. Kommunen mente, at renoveringen/ombygningen kunne sidestilles med etablering af ny bebyggelse, og at sagen ikke var sammenlignelig med tidligere afgørelser om eksisterende lovlige forhold.

Klagepunkter for Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

• Om udhusets placering var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 7.1. Desuden blev det vurderet, om forholdet kunne betragtes som et eksisterende lovligt forhold.
• Om kommunen havde overholdt reglerne for sagsbehandling, herunder om påbuddet var sendt til alle rette adressater.

Klageren fastholdt, at der var tale om et eksisterende lovligt forhold, og at retten til at opføre det renoverede/nye udhus med samme placering som hidtil burde anerkendes, da udhuset havde eksisteret i 70 år på den pågældende placering.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen og behandlede de retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Afslag på dispensation

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens afslag på dispensation. Nævnet fandt, at udhusets placering var i strid med lokalplanens § 7.1, som kræver en afstand på mindst 5,0 m fra vej- og naboskel. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

Nævnet vurderede, at den foretagne ændring af udhuset, hvor det blev fjernet ned til soklen på grund af råd og skimmelsvamp, udgjorde en nyopførelse og ikke almindelig vedligeholdelse. Dette gjaldt, selvom soklen fra det tidligere udhus blev genanvendt. Nedrivningen blev ikke sidestillet med hændelig undergang, da udhuset var misligholdt med utæt tag og angreb af råd. Da udhuset var i strid med lokalplanen og ikke havde karakter af et eksisterende lovligt forhold, krævede det dispensation, og kommunen havde hjemmel til at give afslag.

Påbud om lovliggørelse

Planklagenævnet ophævede kommunens påbud om fysisk lovliggørelse af placeringen af udhuset. Dette skyldtes en væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet påbuddet ikke var sendt til begge ejere af ejendommen. Det følger af praksis, at varsling og partshøring samt meddelelse af selve påbuddet skal ske særskilt over for alle ejere af ejendommen, jf. Planlovens § 63, stk. 1 og Planlovens § 51, stk. 3.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet fastholdt således kommunens afslag på dispensation, men ophævede påbuddet om lovliggørelse. Nævnet gjorde opmærksom på, at hvis kommunen ønsker at udstede et nyt påbud, skal dette ske i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om varsling og partshøring. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.