Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til minivindmølle

Faxe Kommune afslog den 11. august 2022 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til en minivindmølle på en ejendom i landzone. Ejendommen er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 og ligger uden for kommuneplanens rammer. Kommunens afgørelse blev påklaget af ansøgeren.

Ejendommens Forhold og Ansøgning

Den omhandlede minivindmølle er 7,6 meter høj med tre blade. Den er placeret cirka 40 meter fra ejendommens primære bebyggelse og cirka 35 meter fra to mindre bygninger. Kommunen havde tidligere givet landzonetilladelse til 40 m² solceller på terræn på samme ejendom, men denne del af afgørelsen var ikke påklaget.

Kommunens Afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at møllens placering cirka 40 meter fra ejendommens øvrige bebyggelse ikke kunne tillades. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde en berettiget forventning om lovliggørelse på grund af lang sagsbehandlingstid, da klageren gentagne gange var blevet oplyst om, at den valgte placering ikke ville kunne tillades.

Klagerens Anbringender

Klageren påklagede kommunens afgørelse og anførte, at kommunen havde "syltet sagen" og ikke foretaget en ny sagsbehandling, hvilket Planklagenævnet forstod som en klage over myndighedspassivitet. Klageren fremhævede desuden, at minivindmøllen var placeret med størst mulig hensyntagen til naboer, natur og funktionalitet.

Planklagenævnet stadfæstede Faxe Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til minivindmøllen. Nævnet behandlede spørgsmålene om undtagelse fra kravet om landzonetilladelse, berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet og indrettelseshensyn, samt muligheden for at give landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Undtagelse fra Landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at ingen af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse, og at den opstillede minivindmølle derfor krævede landzonetilladelse.

Vurdering af Myndighedspassivitet

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde udvist myndighedspassivitet, der kunne medføre fortabelse af retten til at kræve forholdet lovliggjort. Nævnet lagde vægt på, at kommunen blev bekendt med møllen i oktober 2018 og allerede i november 2018 oplyste klageren om, at den skulle tages ud af drift grundet manglende tilladelse. Selvom der var en periode med manglende opfølgning fra kommunens side, blev klageren i februar 2020 oplyst om, at møllen fortsat var i drift, og kommunen besigtigede ejendommen i juli 2020. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde grund til at tro, at møllen var lovligt opstillet, da kommunen flere gange havde meddelt, at en placering 40 meter fra bebyggelsen ikke kunne tillades. Den samlede sagsbehandlingstid på cirka 3,5 år fra indsendelse af støjinformation til endelig afgørelse blev ikke anset for at være tilstrækkelig til at tilsidesætte landzonereglernes beskyttelseshensyn.

Vurdering af Landzonetilladelse til Minivindmøllen

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på landzonetilladelse. Det blev fremhævet, at minivindmøllen var placeret direkte ud mod det åbne land, cirka 35 meter fra nærmeste småbygninger og 40 meter fra den primære bebyggelse. Denne placering betød, at møllen ikke havde den fornødne tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse og derfor ville fremstå som fritstående og uplanlagt bebyggelse i landskabet. Nævnet lagde vægt på, at husstandsmøller efter praksis skal opføres i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse (typisk op til ca. 20 meter) for at opfattes som en samlet enhed i landskabet, jf. Bekendtgørelse om planlægning m.v. for vindmøller § 2, stk. 8. Hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager blev også tillagt vægt.

Planklagenævnets Kompetence og Afgørelsens Endelighed

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.