Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse til grundvandsindvinding til havevanding - Grindsted

Sagen omhandler Billund Kommunes afgørelse af 11. august 2022 om tilbagekaldelse af en tilladelse til indvinding af grundvand til havevanding fra en boring beliggende i Grindsted. Tilladelsen, der blev meddelt den 27. maj 2015, skulle oprindeligt udløbe i 2023.

Billund Kommune traf afgørelsen på baggrund af nye undersøgelser fra Region Syddanmark, som viste, at forureningsfanen fra Grindsted gamle losseplads havde en mere nordlig retning og var nået længere ud end hidtil antaget. Kommunen anbefalede derfor i juli 2021 at stoppe havevanding fra boringer i et specifikt område i Grindsted Syd. I maj 2022 godkendte kommunalbestyrelsen en forbudszone for havevand i området, hvor klagers boring er beliggende. Tilbagekaldelsen skete for at hindre fremtidig risiko for kontakt med forurenet vand, med henvisning til Vandforsyningsloven § 2 og Vandforsyningsloven § 20. Klager er tilsluttet almen vandforsyning og blev tilbudt en kompensation på 5.000 kr.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejere påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. september 2022 med følgende hovedpunkter:

• Billund Kommune har ikke dokumenteret forurening eller risiko for forurening af vandet i klagers boring.
• Boringen kan anvendes, da der ikke er gældende grænseværdier for de konstaterede stoffer.
• Tilbagekaldelsen er uproportional, da forureningen primært er konstateret i 25-40 meters dybde, mens klager indvinder fra 6 meters dybde.
• Afgørelsen strider mod lighedsgrundsætningen, idet kommunen ikke har tilbagekaldt tilladelser for 27 markvandingsboringer i området, som indvinder større mængder vand til fødevareproduktion.

Billund Kommunes bemærkninger

Billund Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at Region Syddanmarks undersøgelser fra 2021 og delkonklusionen fra april 2022 viste, at forureningsfanen strækker sig ind under den sydlige del af Grindsted by. Selvom de højeste koncentrationer findes i dybere lag (10-40 meters dybde), kan indvinding fra haveboringer ændre de hydrauliske forhold og trække forurenet vand op til overfladen. Kommunen henviste til, at der ikke er væsentlige beskyttende geologiske lag, der adskiller vandet i 6-8 meters dybde fra vandet i 30-40 meters dybde. Kommunen har desuden anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om en udtalelse, som bekræftede risikoen for sundhedsfare ved anvendelse af vand fra private havevandingsboringer i det berørte område. Vedrørende lighedsgrundsætningen anførte kommunen, at de omtalte markvandingsboringer er beliggende uden for den etablerede forbudszone, og at forbuddet gælder alle boringer inden for zonen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Billund Kommunes afgørelse af 11. august 2022 om tilbagekaldelse af tilladelsen til indvinding af grundvand til havevanding. Nævnet fandt, at afgørelsen var truffet med hjemmel i Vandforsyningsloven § 2 og Vandforsyningsloven § 20, og at den overholdt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at der forelå nye faktiske oplysninger om forureningsfanens bevægelse fra Region Syddanmarks undersøgelser, som ikke var tilgængelige ved meddelelse af den oprindelige tilladelse. Disse undersøgelser viste en kraftig blandingsforurening i grundvandet under den af Billund Kommune fastsatte forbudszone.

Selvom de højeste koncentrationer af forurenende stoffer blev fundet i dybere lag, vurderede nævnet, at indvinding af vand fra toppen af grundvandsmagasinet ville ændre grundvandets strømning og potentielt trække forurenet vand op til havevandingsboringerne. Nævnet fandt derfor, at der var en fremtidig risiko for kontakt med forurenet vand.

Sundhedsfare og proportionalitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde vurderet, at der var risiko for sundhedsfare ved anvendelse af vand fra havevandingsboringer, der havde kontakt med forureningsfanen. Hensynet til menneskers liv, sundhed og velfærd blev anset for en tungtvejende interesse, der berettigede tilbagekaldelsen, og dette hensyn indgår i kommunens skøn efter Vandforsyningsloven § 2 og Vandforsyningsloven § 20.

Nævnet fandt, at tilbagekaldelsen ikke var i strid med proportionalitetsprincippet, da hensynet til sundhed vejede tungere end klagers udgift til vand til havevanding, især da klager allerede var tilsluttet almen vandforsyning.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagers anbringende om lighedsgrundsætningen afviste nævnet dette, da de markvandingsboringer, klager henviste til, var beliggende uden for den etablerede forbudszone. Der var således ikke tale om sammenlignelige tilfælde.