Ophævelse og hjemvisning i sag om bortfald af tilsagn og afslag på anmodning om slutudbetaling

En tilsagnshaver ansøgte den 7. januar 2021 om tilskud til et Natura 2000-projekt, der omfattede etablering af hegn, elforsyning, fangfold og vandforsyning på tre specifikke matrikelnumre. Landbrugsstyrelsen meddelte den 26. marts 2021 tilsagn om et tilskud på 95.777,25 kr., svarende til 100 % af tilskudsgrundlaget, med en projektperiode fra den 7. januar 2021 til den 7. januar 2023.

Projektets udførelse og Landbrugsstyrelsens kontrol

Klager indsendte den 1. marts 2022 en anmodning om slutudbetaling. Ved en afsyning den 22. marts 2022 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at projektarealet var sammenhegnet med et naboareal ([matr.nr. 1]), som ikke var omfattet af tilsagnet, og at der manglede 34,5 meter hegn ved skellet mellem [matr.nr. 4] og [matr.nr. 1]. Klager oplyste, at der eksisterede en mundtlig græsningsaftale med ejeren af [matr.nr. 1], og at der derfor var opsat hegn på dette areal.

Landbrugsstyrelsen anmodede den 7. april 2022 om en skriftlig råderetserklæring for [matr.nr. 1]. Klager oplyste, at ejeren ikke ønskede en skriftlig aftale, men at der var en mundtlig aftale. Klager forklarede desuden, at en leverandørfejl havde ført til, at hegnet ikke var opsat korrekt i skellet, men at klager efterfølgende havde genetableret 40 meter hegn mod øst mellem [matr.nr. 1] og [matr.nr. 4], og at projektet nu var i overensstemmelse med tilsagnet.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og klagers indsigelser

Landbrugsstyrelsen varslede den 11. maj 2022 en reduktion af slutudbetalingen til 0 kr. og bortfald af tilsagnet. Styrelsen begrundede dette med, at klager ikke havde gennemført hele projektet i overensstemmelse med tilsagnet, og at klager ikke opfyldte kravet om råderet over hele projektarealet, da [matr.nr. 1] var medtaget uden dokumenteret råderet. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 4 og [Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 12, stk. 1, nr. 1](/ref/bekendtgørelse_om_tilskud_til_rydning_af_tilgroede_arealer_og_forberedelse til_afgræsning_§_12). Styrelsen fastholdt, at projektperioden sluttede ved anmodning om slutudbetaling, og at efterfølgende korrektioner var uden betydning.

Klager fastholdt i sit svar af 23. maj 2022, at [matr.nr. 1] ikke var en del af det tilsagnsberettigede område, og at manglende skriftlig aftale derfor var irrelevant. Klager anførte, at projektet var i overensstemmelse med tilsagnet inden for projektperioden, som udløb den 7. januar 2023, og at bortfald af tilsagnet var uhjemlet og uproportionalt. Klager henviste til, at Landbrugsstyrelsen ikke havde hjemmel til at forkorte projektperioden, og at styrelsens fortolkning af Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 1, nr. 4 var forkert, da den intet sagde om samgræsningsområder. Klager bestred også relevansen af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

Landbrugsstyrelsen oversendte klagesagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. september 2022. Styrelsen bemærkede, at mundtlige aftaler som udgangspunkt stifter ret, jf. Danske Lov 5-1-1, men at klager ikke havde dokumenteret aftalens eksistens. Styrelsen fastholdt, at bortfald af tilsagn var obligatorisk ved tilsidesættelse af støttekriterier, jf. Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014, artikel 35, stk. 1, og at råderetskravet i Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 4 også omfattede arealer, hvor projektet faktisk blev gennemført. Styrelsen gentog, at korrektioner efter afsyningstidspunktet ikke tillagdes betydning, da klager havde bekræftet projektets overensstemmelse ved indsendelse af slutrapporten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2, og har fokuseret på, hvorvidt Landbrugsstyrelsens afgørelse hvilede på en fejlagtig retsanvendelse.

Nævnets fortolkning af råderetskravet

Nævnet fortolker Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 4 således, at støttekriteriet om råderet over arealet alene omfatter det areal, der er meddelt tilsagn om tilskud til. Situationer, hvor et projekt udføres uden for det godkendte projektområde, er omfattet af forpligtelsen i Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 12, stk. 1, nr. 1 om at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet. Nævnet fremhæver, at en subsumering under § 11, stk. 1, nr. 4, ville medføre en mere byrdefuld retsstilling for tilsagnshaver.

Konklusion og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsens retsanvendelse i afgørelsen af 26. august 2022 er forkert. Nævnet konstaterede, at det omstridte areal ([matr.nr. 1]), som klager ifølge styrelsen ikke havde dokumenteret råderet over, ikke indgik i det oprindelige tilsagn om tilskud af 26. marts 2021. Da Landbrugsstyrelsen begrundede bortfaldet af tilsagn med manglende råderet over et areal, der ikke var omfattet af tilsagnet, og henviste til Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 22, nr. 3, der henviser til Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 4, finder nævnet, at § 11, stk. 4, ikke finder anvendelse i situationer, hvor en tilsagnshaver har bygget uden for det areal, som tilsagnet dækker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 26. august 2022 om bortfald af tilsagn om tilskud og afslag på anmodning om slutudbetaling og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.