Klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om carport på [adresse1]

Mariagerfjord Kommune traf den 14. februar 2022 afgørelse om, at en carport på ejendommen [adresse1] var i overensstemmelse med § 5, stk. 6, i partiel byplanvedtægt nr. 9, boligområde i Hadsund syd. En nabo klagede efterfølgende over denne afgørelse til Planklagenævnet. Kommunen havde begrundet sin afgørelse med, at en carport ikke defineres som et hegn, men derimod en bygning, jf. byggelovens § 2, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelse om hegn i skel.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

• Om carporten var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. planlovens § 18, eller om den krævede dispensation fra byplanvedtægtens § 5, stk. 6.
• Om reglerne for naboorientering var overholdt, jf. planlovens § 20.

Planklagenævnet behandlede ikke andre klagepunkter, herunder forhold relateret til byggelovgivningen, da disse falder uden for nævnets kompetence. Klagen vedrørende byggelovgivningen var allerede videresendt til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus.

Byplanvedtægtens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 9, som i § 5, stk. 6, fastsætter, at hegn i naboskel og vejskel kun må etableres som levende hegn, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse til anden form for hegn. Eventuelle hegn mellem parcellerne skal plantes i skellinjen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Mariagerfjord Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Klageren anførte, at byplanvedtægtens § 5, stk. 6, kun omhandler levende hegn, og at bebyggelse i skel derfor kræver dispensation. Klageren tvivlede desuden på, at byggeloven skulle have forrang frem for byplanvedtægten. Planklagenævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. planlovens § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, eller som ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation, hvilket også gælder for byplanvedtægter, jf. planlovens § 68, stk. 2.

Nævnet fandt, at byplanvedtægtens § 5, stk. 6, udelukkende regulerer hegn i skel. Da en carport ikke defineres som et hegn, men en bygning, er dens placering i skel ikke reguleret af denne bestemmelse. Carporten er derfor umiddelbart tilladt efter byplanvedtægtens § 5, stk. 6, og kræver ikke dispensation herfra.

Vurdering af naboorientering

Klageren gjorde gældende, at vedkommende som nærmeste nabo ikke var blevet naboorienteret om carporten i skel. Efter planlovens § 20, stk. 1, er der kun krav om naboorientering, når et forhold kræver dispensation fra en lokalplan eller byplanvedtægt. Da Planklagenævnet fastslog, at carportens placering var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering i medfør af planlovens § 20.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.