Stadfæstelse af afslag på dispensation til kviste og dør- og vinduesparti i Odense

Sagen omhandler Odense Kommunes afslag af 5. juli 2022 på dispensation fra lokalplan nr. 0-1017, Bevarende lokalplan for Gerthasminde, vedrørende to kviste samt etablering af et dør- og vinduesparti på ejendommen [adresse1]. Ejeren har klaget over afgørelsen til Planklagenævnet. Ejendommen er en del af et dobbelthus, hvor der er sket en udvidelse af en eksisterende kvist og etablering af en ny kvist i tagfladen mod haven. Derudover er der ansøgt om udskiftning af en eksisterende dør og et vindue med et større dør- og vinduesparti i stueetagen mod haven.

Plangrundlag

Ejendommen var tidligere omfattet af lokalplan nr. 2-448, Gerthasminde, som i § 5.1 krævede byrådets tilladelse til væsentlige udvendige ændringer, herunder udskiftning af tage, døre og vinduer. Ejendommen er nu omfattet af lokalplan nr. 0-1017, Bevarende lokalplan for Gerthasminde, vedtaget den 19. maj 2021, som ophævede den tidligere lokalplan. Den nye lokalplan udpeger ejendommen som bevaringsværdig og fastsætter i § 8.2 om tagudformning, at nye kviste generelt ikke må opsættes, og at eksisterende kviste skal bevares i deres oprindelige udtryk uden zinkbeklædning. Dog kan mindre kviste eller tagvinduer godkendes på tagflader, der ikke er synlige fra vejene, under visse betingelser. Lokalplanens § 8.3 om vinduer og døre fastsætter, at oprindelige vinduer og yderdøre skal bevares, og at vinduesarealet ikke må øges. Nye vinduer eller døre kan godkendes på facader, der ikke er synlige fra vejene, i begrænset omfang og under hensyntagen til facadens symmetri og proportioner.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav afslag på dispensation med den begrundelse, at kvistene er i strid med lokalplanens § 8.2, da den ene kvist er placeret over hanebåndshøjde, og den anden ikke vurderes at være en mindre kvist. Desuden er kvistflunke og andre synlige partier beklædt med zink, hvilket er i strid med lokalplanen. Kommunen vurderede også, at det ansøgte dør- og vinduesparti er i strid med lokalplanens § 8.3, da det vil bryde med den oprindelige facade, og udskiftningen ikke opfattes som nødvendig. Afslaget blev begrundet med, at det ansøgte ikke bidrager til at bevare bygningens oprindelige udtryk.

Klagepunkter

Klageren anførte, at kvistene blev etableret før den nye lokalplan trådte i kraft, og at der derfor er tale om et lovligt eksisterende forhold. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen har tilsidesat officialprincippet ved at lægge til grund, at der ikke er tale om en mindre kvist, og at kvisten er placeret over hanebåndshøjde. Endvidere blev det anført, at afgørelsen er i strid med lighedsgrundsætningen, idet kommunen tidligere har givet tilladelser til lignende ændringer på andre ejendomme i området under den tidligere lokalplan. Planklagenævnet har kun behandlet disse retlige spørgsmål i sagen, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odense Kommunes afgørelse, hvilket betyder, at kommunens afslag på dispensation fastholdes.

Eksisterende lovlig anvendelse

Planklagenævnet vurderede, at kvistene ikke udgjorde et eksisterende lovligt forhold. Den tidligere lokalplan nr. 2-448, § 5.1, krævede byrådets tilladelse til væsentlige udvendige ændringer, herunder udskiftning af tage, døre og vinduer. Da kvistene krævede tilladelse/dispensation efter den dagældende lokalplan, fandt nævnet, at de ikke var lovligt etableret. Derfor skal kvistene overholde den gældende lokalplan nr. 0-1017.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet fastslog, at de to kviste er i strid med lokalplanens § 8.2, som forbyder nye kviste og kræver bevaring af eksisterende kvistes oprindelige udtryk samt forbyder zinkbeklædning. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19. Ligeledes fandt nævnet, at etableringen af det større dør- og vinduesparti er i strid med lokalplanens § 8.3, som kræver bevaring af oprindelige vinduer og døre og begrænser udvidelse af vinduesarealet. Dette forhold kræver ligeledes dispensation, jf. Planloven § 19.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at kommunens afslag på dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering af, at de ansøgte ændringer ændrer bygningens oprindelige udtryk. Nævnet fandt ikke grund til at antage, at kommunen ville have vurderet sagen anderledes, selv hvis kvisten var anset for mindre eller placeret under hanebåndshøjde. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om tilsidesættelse af officialprincippet.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet afviste klagepunktet om usaglig forskelsbehandling. Den praksis og de tilladelser, klageren henviste til på andre ejendomme, var administreret på baggrund af den tidligere lokalplan nr. 2-448. Da klagerens ejendom er omfattet af et andet retsgrundlag (lokalplan nr. 0-1017, som er udarbejdet for at fastsætte mere præcise krav til bebyggelsen), fandt Planklagenævnet, at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende delegation af kompetence eller sagsbehandlingstider, da disse ikke er retlige spørgsmål, som nævnet har kompetence til at efterprøve, og de ikke medfører ugyldighed af kommunens afgørelse. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.