Afvisning af klage over Halsnæs Kommunes afgørelse om valnøddeplantage

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Halsnæs, over Halsnæs Kommunes afgørelse af 12. august 2022. Kommunen havde besluttet ikke at kræve en valnøddeplantage fjernet på en ejendom beliggende [adresse1], som er omfattet af en fredning fra 1969.

Kommunens vurdering

Kommunen vurderede, at valnøddeplantagen skulle betragtes som landbrugsdrift, hvilket var i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne. De henviste til, at plantagedrift er en lovlig landbrugsdrift ifølge Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, og at Landbrugsstyrelsen havde bekræftet, at valnødder dyrket som plantagedrift falder under flerårige afgrøder. Kommunen fremhævede desuden, at fredningen ikke forbød specifikke afgrøder eller dyrkningsformer, og at nyplantning var tilladt, hvis det var nødvendigt for ejendommens drift.

Klagerens argumenter

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte, at kommunens tvivl om plantagens overensstemmelse med fredningen burde have ført til forelæggelse for fredningsnævnet. Klageren mente, at fredningens mulighed for nyplantning kun var tiltænkt enkelte læ-givende træer, ikke fuldstændig tilplantning, da dette ville stride mod fredningens formål om at bevare områdets tilstand og landskabelige skønhed. De argumenterede også for, at Landbrugsstyrelsens opfattelse af valnødder som landbrugsafgrøde ikke burde tillægges betydning, da valnødder ikke var på listen over afgrøder i 1969, og deres vækst er uforenelig med fredningens formål. Endvidere blev det anført, at valnøddeplantagen ikke var nødvendig for ejendommens drift, da der ikke tidligere havde været en sådan plantage, og ejendommen primært var brugt til hestegræsning siden 1990. Klageren henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fra 2015, hvor afslag på dispensation til en frugtplantage i et fredet område blev meddelt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Halsnæs Kommunes afgørelse. Nævnet begrundede afvisningen med, at kommunens afgørelse om ikke at kræve valnøddeplantagen fjernet var truffet som led i dens tilsynsvirksomhed vedrørende fredningen. Kommunen havde vurderet, at forholdet ikke var i strid med fredningen og derfor ikke krævede lovliggørelse.

Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 skal kommunen påse overholdelsen af loven og fredningsbestemmelser, og foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de har underordnet betydning. Dog fastslår Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, at kommunernes afgørelser efter § 73, stk. 5 – altså afgørelser truffet som tilsynsmyndighed – ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet henviste til sin faste praksis, hvorefter kommunale afgørelser om, at der ikke foreligger en overtrædelse af fredningsbestemmelser, ikke kan påklages til nævnet. En sådan sag kan heller ikke indbringes for fredningsnævnet, men skal i givet fald rejses over for Ankestyrelsen som led i det almindelige legalitetstilsyn med kommunernes forvaltning.

Det forhold, at kommunen i sin afgørelse fejlagtigt havde angivet, at den kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, ændrede ikke ved nævnets afgørelse, da naturbeskyttelsesloven ikke hjemler en sådan klageadgang. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.