Afvisning af klage over dispensation til solcelleanlæg pga. manglende klageberettigelse

Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 5. juli 2022, hvor kommunen meddelte dispensation fra skovbyggelinjen til etablering af et solcelleanlæg. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 17, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Projektets omfang

Solcelleanlægget er planlagt til at dække cirka 20 hektar landbrugsjord og omfatter etablering af:

• 1100 rækker solcellepaneler
• 4500 meter beplantningsbælter
• 4500 meter hegn
• 4 vejadgange
• 1000 meter intern vej
• 7 fordelingstransformere
• 2 transformerstationer

Anlægget er placeret på flere matrikelnumre ([matr.nr. 1] til [matr.nr. 12]). Afstanden fra skovbrynet til det nærmeste beplantningsbælte er cirka 10 meter, og til det nærmeste trådhegn omkring anlægget er afstanden cirka 16 meter.

Kommunens vurdering

Aalborg Kommune vurderede, at projektet ikke ville forringe levesteder for planter og dyr. Kommunen bemærkede, at skovbrynet primært består af en blanding af nåle- og løvfældende træer, og at indkigget til skovbrynet fra de omkringliggende veje allerede er begrænset af eksisterende beplantninger og læhegn. Selvom solcellerne ville hindre direkte indkig til skovbrynet, vurderede kommunen, at arealet mellem skovbrynet og beplantningsbælterne ville blive plejet for at sikre levesteder for dyr og planter.

Klagen fra omboende

Afgørelsen blev påklaget den 1. august 2022 af omboende. Klagerne anførte, at projektet ikke værner om landets natur og miljø på et bæredygtigt grundlag, at dispensationen ville være i strid med intentionerne i Naturbeskyttelseslovens § 29 a, at dispensationen ikke var meddelt på et fuldt oplyst grundlag, og at Aalborg Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde for den visuelle påvirkning, projektet ville medføre.

Aalborg Kommune anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at vurdere, hvorvidt klagerne var klageberettigede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation til etablering af solcelleanlæg inden for skovbyggelinjen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at klagerne, som var omboende, ikke var klageberettigede i den konkrete sag. Dette skyldes, at nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, er ejere af omkringliggende ejendomme ikke omfattet af den kreds af klageberettigede, der er opregnet i loven. Klagerne faldt således uden for de kategorier af parter, der har ret til at påklage afgørelser efter lovens Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.