Afvisning af klage over udlejningstilladelse til campingplads grundet manglende klageberettigelse

Silkeborg Kommune udstedte den 28. juli 2022 en fornyet udlejningstilladelse til en campingplads beliggende på [adresse1] og [adresse2]. Tilladelsen medførte en forøgelse af arealet til vintercampering og en ændring i antallet af pladser fra 118 til 180. Desuden blev et areal til vinteropbevaring flyttet mod nordøst, hvilket muliggjorde opbevaring af 40 campingvogne. Det blev dog understreget, at campingpladsens samlede afgrænsning ikke blev ændret. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 61.01, del af Hesselhusområdet.

Klagerens forhold og indsigelser

En beboer i området klagede over afgørelsen den 23. august 2022, og klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 5. september 2022. Klagerens bolig ligger cirka 215 meter fra campingpladsen, og der er beplantning mellem klagerens ejendom og campingpladsen. Den østlige del af klagerens ejendom deler i en spids matrikelskel med campingpladsen.

Klageren anførte primært, at udlejningstilladelsen ikke tilstrækkeligt hensyntog og værnede om den omkringliggende natur. Klageren foreslog, at arealet for vintercamping og nye hytter blev flyttet mod den østlige del af campingpladsen for at skabe ro for dyrelivet mod vest, hvor støj- og lyspåvirkningen er mindre.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter campingreglementet, jf. Bekendtgørelse om camping § 21, stk. 1, i sammenhæng med Sommerhusloven § 10 e, stk. 1. Reglerne for klageberettigelse er fastsat i Sommerhusloven § 10 e, stk. 2. Ifølge disse regler er adressaten for afgørelsen, offentlige myndigheder og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen klageberettigede. En tilstrækkelig interesse vurderes ud fra aktualiteten, omfanget og karakteren af de gener, et projekt måtte medføre for klageren. Ubetydelige gener, ideelle interesser eller indirekte interesser er ikke tilstrækkelige.

Planklagenævnets vurdering af klageberettigelse

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i sagen til at være klageberettiget. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Klagerens bolig ligger cirka 215 meter fra campingpladsen.
• Der er beplantning mellem klagerens bolig og campingpladsen.
• Afgrænsningen af campingpladsen ændres ikke med den fornyede tilladelse.
• Der er flere andre ejendomme med boliger tættere på campingpladsen end klagerens, hvilket betyder, at klageren ikke berøres på en måde, der adskiller sig væsentligt fra en bredere kreds af borgere i området.
• Det forhold, at klagerens ejendom i en spids deler matrikelskel med campingpladsen, ændrede ikke vurderingen.

På baggrund af disse overvejelser afviste Planklagenævnet at behandle klagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.