Afvisning af klage over revideret miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse grundet manglende klageberettigelse

Sagen omhandler en klage over Hedensted Kommunes afgørelse af 14. juli 2022, der meddelte en revideret miljøgodkendelse og et tillæg til miljøgodkendelse for en virksomhed, der fremstiller kabler og rør i plast. Virksomheden er beliggende i Remmerslund By, Hedensted, og afgørelsen omfatter en revurdering af en tidligere miljøgodkendelse fra 2010 samt en lovliggørelse af aktiviteter på nyopkøbte ejendomme. Kommunens afgørelse om revurdering blev meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 41, mens tillægget til miljøgodkendelsen blev meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens § 33.

En borger, bosat ca. 2,8 km sydøst for virksomheden, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 8. august 2022 med supplerende bemærkninger i september og oktober 2022.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært følgende punkter:

• Den reviderede miljøgodkendelse og tillægget var ikke offentliggjort.
• Virksomhedens etableringsdato var forkert oplyst af kommunen.
• Virksomheden havde ikke en eksisterende miljøgodkendelse fra 1985.
• Lokalplanen udelukker den pågældende virksomhedstype.
• Virksomheden falder uden for lokalplanens bestemmelser.
• Virksomheden lå ikke inden for lokalplanområdet forud for vedtagelse af lokalplanen.

Kommunens og klagerens yderligere bemærkninger

Hedensted Kommune anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at vurdere klagerens klageberettigelse og fastholdt sin afgørelse. Klageren uddybede sin interesse i sagen ved at anføre, at man som skatte- og EU-borger har ret og pligt til at klage over ulovlige forhold. Klageren fremførte desuden betragtninger om, at kommunen og virksomheden overtræder straffeloven og hvidvaskloven, samt at virksomheden forurener omgivelserne med giftige dampe og mikroplast, hvilket kan være sundhedsskadeligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Hedensted Kommunes afgørelse om revideret miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse. Afvisningen skete med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at afgørelser efter lovens Miljøbeskyttelseslovens § 33 og Miljøbeskyttelseslovens § 41 kun kan påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde en sådan individuel, væsentlig interesse. Dette blev begrundet med, at klageren er bosat ca. 2,8 km fra virksomheden, hvilket ikke anses for at medføre en individuel og væsentlig påvirkning af virksomhedens drift. Klagerens anbringende om en generel ret og pligt som skatte- og EU-borger til at klage over ulovlige forhold blev anset for at være en mere almindelig, principiel eller holdningsbaseret interesse, som ikke opfylder kravet om en individuel, væsentlig interesse.

Afgørelsens konsekvenser

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.