Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 09.7 vedrørende ændret placering af fælleshus i Hundested

Halsnæs Kommune meddelte den 29. juni 2022 dispensation fra lokalplan nr. 09.7, en rækkehusbebyggelse ved Højbjerg, til en ændret placering af et fælleshus på ejendommen [A1], 3390 Hundested. Den ændrede placering indebar en flytning af fælleshuset ca. 40-50 meter mod øst fra den oprindelige placering syd for søen, hvilket reducerede antallet af boliger og fjernede en planlagt sti langs søen.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 09.7, hvis formål blandt andet er at fastlægge rammer for rækkehusbebyggelse med fælleshus, sikre grønne fællesarealer, adgang til stier og søen samt fastlægge vej- og stistruktur. Lokalplanens § 8.1 fastsætter bebyggelsens placering som vist på kortbilag 2.

Lokalplanens redegørelse nævner, at det nærmeste Natura 2000-område, ”Havet mellem Hundested og Rørvig”, ligger over 1.800 meter fra projektområdet, og at projektet ikke forventes at påvirke dette. Redegørelsen identificerer også forekomst af bilag IV-arter som stor vandsalamander og spidssnudet frø i søen i lokalplanområdet, med sandsynlighed for markfirben. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville beskadige yngle- og rasteområder for disse arter i driftsfasen, og forudsatte rådgivning fra naturkonsulenter i anlægsfasen.

En lokal forening klagede over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede to hovedspørgsmål:

Hjemmel til dispensation

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensationen, da den var i strid med lokalplanens formål, jf. Planloven § 19. Det blev fremført, at lokalplanens formålsbestemmelse samt §§ 8 og 10 specifikt regulerer fælleshusets beliggenhed og spredningskorridorer, og at projektet derfor ikke var umiddelbart tilladt.

Strid med planhabitatbekendtgørelsen

Klageren gjorde gældende, at dispensationen var i strid med Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, idet afgørelsen ikke indeholdt en tilstrækkelig vurdering af projektets påvirkning på det nærliggende Natura 2000-område og potentielle yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Specifikt blev det anført, at der manglede en fyldestgørende vurdering af påvirkningen på stor vandsalamander, spidssnudet frø, markfirben og flagermus, herunder i anlægsfasen, og at afværgeforanstaltninger som spredningskorridorer manglede videnskabeligt belæg. Klageren nævnte også, at fældning af træer i forbindelse med projektet kunne påvirke flagermus.

Planklagenævnet behandlede klagen over Halsnæs Kommunes dispensation til en ændret placering af et fælleshus. Nævnet vurderede kommunens hjemmel til at dispensere samt dispensationens overensstemmelse med reglerne om Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

Planklagenævnets kompetence og dispensationshjemmel

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet konstaterede, at den ændrede placering af fælleshuset ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 8.1, der regulerer bebyggelsens placering, ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende, og at formålsbestemmelsen i lokalplanen var en generel opremsning uden at fremhæve specifikke forhold som særligt betydningsfulde. Der var heller ingen andre holdepunkter i lokalplanen eller dens redegørelse, der indikerede, at § 8.1 skulle anses for en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse, forudsat at dispensationen var i overensstemmelse med planhabitatbekendtgørelsens regler.

Påvirkning af Natura 2000-områder

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af projektets potentielle påvirkning på Natura 2000-område nr. 153, ”Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig”, i henhold til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, idet der alene var tale om en mindre ændring i placering (40-50 m) uden for Natura 2000-området og i en afstand af over 1 km.

Påvirkning af bilag IV-arter

Nævnet fandt, at kommunens vurdering af projektets påvirkning på bilag IV-arter var utilstrækkelig. Kommunen havde anerkendt sandsynligheden for forekomst af stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben i området, men havde ikke tilstrækkeligt begrundet, hvordan den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder ville opretholdes ved dispensationen. Derudover havde kommunen ikke foretaget en vurdering af potentielle yngle- og rasteområder for flagermus, selvom klageren havde oplyst om deres tilstedeværelse og potentiel træfældning. Kommunen havde heller ikke undersøgt forekomsten af arterne eller områdets naturarealer i forhold til dets status som yngle- og rasteområde og dets værdi for bestandene. Denne mangelfulde vurdering var i strid med Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 1.

Afgørelse

Planklagenævnet konkluderede, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel vedrørende vurderingen af bilag IV-arter, hvilket gjorde dispensationen ugyldig. Nævnet ophævede derfor Halsnæs Kommunes afgørelse af 29. juni 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.