Klage over Bornholms Regionskommunes afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etablering af skov

Bornholms Regionskommune traf den 5. juli 2022 afgørelse om, at etablering af skov på [Adresse1], 3700 Rønne, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter skovrejsning og pålæggelse af fredskovspligt på et 4,7 ha ubebygget landbrugsareal med skovbryn samt løv- og nåleskov. Kommunen foretog en screening af projektet i henhold til Miljøvurderingsloven § 21 for at vurdere, om det var miljøvurderingspligtigt. Kommunen vurderede, at projektområdet ikke lå i særligt værdifuldt landskab eller større sammenhængende landskaber ifølge kommuneplan 2020, og at skovrejsningen ikke ville påvirke landskabet væsentligt. Kommunen sendte udkast til afgørelsen i partshøring hos de nærmeste naboer, herunder klageren. Klageren udtrykte bekymring for tab af sollys og ønskede en 60 m træfri zone omkring ejendommen, men kommunen fastholdt sin afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt, idet skyggeeffekten ikke var af et omfang, der kunne begrunde miljøvurderingspligt. Kommunen henviste til Landbrugsstyrelsens afstandskrav på 30 m til have eller beboelse øst og nord for skovrejsningen. Projektet blev anset for at være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 1, litra d. Kommunen konkluderede, at projektet ikke forventedes at have væsentlige indvirkninger på miljøet. Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. juli 2022 med supplerende bemærkninger den 27. juli 2022. Klageren anførte, at der ikke var foretaget en konkret vurdering af lysindfald, at der ikke var udarbejdet skyggediagram, at projektet ville medføre problemer med TV-signal og forringelse af ejendomsværdi, at der manglede en landskabelig vurdering, at regler for 30 m zonen ikke var oplyst, og at zonen burde udvides til 60 m. Klageren mente også, at der ikke var etableret dialog mellem parterne, og at klagefristen burde have været udsat på grund af forsinket modtagelse af afgørelsen. Bornholms Regionskommune svarede, at en konkret vurdering var foretaget, at skyggediagrammer ikke er påkrævet ved screening, at den landskabelige vurdering var baseret på kommuneplanen, og at arealet mellem ejendommen og skoven var landbrugsareal. Kommunen videresendte klagerens høringssvar til ansøger, men ansøger ønskede ingen ændringer. Vedrørende klagefristen oplyste kommunen, at en systemfejl forsinkede meddelelsen, men at klagefristen er lovfastsat og ikke kan forlænges, og at klageren stadig havde haft over 3 uger til at klage.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1, som begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål. Nævnet kan således ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål som projektets hensigtsmæssighed, påvirkning af TV-signal, eller værditab for klagers ejendom. Nævnet bemærkede, at værditab ikke er et retligt spørgsmål, der kan efterprøves i forbindelse med en screeningsafgørelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmål om partshøring og Bornholms Regionskommunes vurdering af miljøvurderingspligt i forhold til skygge og landskabelig påvirkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen. ### Partshøring Nævnet forstod klagerens anbringende om manglende dialog som et klagepunkt over utilstrækkelig partshøring. Nævnet vurderede, at Bornholms Regionskommune havde overholdt kravene til partshøring i Forvaltningsloven § 19. Dette blev begrundet med, at kommunen havde sendt udkast til afgørelsen i partshøring hos klageren, som efterfølgende havde fremsendt bemærkninger. At kommunen ikke etablerede en direkte dialog mellem klager og ansøger ændrede ikke på, at partshøringen var foretaget i overensstemmelse med loven. ### Miljøvurderingspligt for skovrejsningen Nævnet henviste til Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1, som fastslår, at projekter med væsentlige miljøpåvirkninger kræver tilladelse efter en miljøvurdering. Projekter omfattet af lovens bilag 2, som dette, kræver en screeningsafgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21 for at vurdere, om de kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Nævnet understregede, at en screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt, og at den ikke erstatter en eventuel byggetilladelse eller miljøgodkendelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Bornholms Regionskommunes vurdering af, at etablering af skoven ikke kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløser krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Nævnet lagde vægt på, at screeningen er en foreløbig vurdering af forventede væsentlige indvirkninger, og at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning på miljøet. Det blev også fremhævet, at kommunen havde vurderet skyggegener, og at der ikke er krav om udarbejdelse af skyggediagrammer i forbindelse med miljøscreening. Endvidere havde kommunen inddraget kommuneplanens udpegninger i sin landskabelige vurdering. Nævnet bemærkede desuden, at en forsinket klagefristmeddelelse ikke har betydning for gyldigheden af Bornholms Regionskommunes afgørelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet gav derfor ikke medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 5. juli 2022.