Stadfæstelse af afslag på dispensation til træterrasse inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation til en træterrasse på ca. 10 m², der er etableret inden for strandbeskyttelseslinjen på en sommerhusejendom i Odsherred Kommune. Terrassen blev ifølge luftfotos opført mellem 1999 og 2002.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 27. juni 2022 afslag på dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at terrassen er hævet over terræn og placeret uden for den eksisterende have, hvilket er i strid med praksis for dispensation. En dispensation ville ifølge direktoratet skabe uønsket præcedens. Da terrassen ikke var ældre end ca. 35 år, kunne der heller ikke dispenseres ud fra et indrettelseshensyn.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejer klagede over afgørelsen med den begrundelse, at terrassen er lille, forsænket i terrænet og skjult af beplantning, hvorfor den ikke er til gene for naboer eller offentligheden. Klager mente, at der var tale om en bagatelagtig foranstaltning, og henviste til andre lignende anlæg langs kysten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om dispensation til træterrassen.

Nævnets retlige grundlag

Nævnet henviser til det generelle forbud mod at ændre tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen i Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Dispensation fra dette forbud kan ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 kun gives i særlige tilfælde og administreres meget restriktivt. Formålet er at friholde kystlandskabet for bebyggelse og anlæg af privat karakter.

Nævnets konkrete vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en dispensation. Nævnet lægger vægt på, at terrassen har privat karakter og ikke tjener et nødvendigt formål, der kan gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse. Den samfundsmæssige interesse i at friholde kystlandskabet vejer tungt, uanset terrassens begrænsede størrelse og skjulte placering.

Nævnet vurderer desuden, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens. Klagerens henvisning til andre anlæg langs kysten kan ikke føre til et andet resultat, da hver sag vurderes konkret.