Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende byggetilladelse; spørgsmål om højdegrænseplan

Greve Kommune udstedte den 23. juni 2022 en byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [adresse1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 12.50, Strandvejsområdet i Hundige, Greve, Mosede og Karlslunde, delområde A. En nabo indgav klage over denne afgørelse den 19. juli 2022, som Planklagenævnet modtog den 17. august 2022.

Klageren anførte, at reglerne om det skrå højdegrænseplan i Bygningsreglement 2018 (BR18) skulle anvendes sideløbende med lokalplanens bestemmelser om bygningshøjde og afstand til skel. Klageren mente, at kommunen derfor skulle have foretaget en helhedsvurdering af byggeriet efter BR18. Desuden gjorde klageren gældende, at kommunen havde en praksis for at iagttage bygningsreglementets regler om det skrå højdegrænseplan i lignende sager, og at byggetilladelsen derfor var i strid med lighedsgrundsætningen. Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Nævnet fastslog, at dets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål vedrørende kommunens afgørelser efter planloven. Selvom kommunens byggetilladelse indirekte indebærer en vurdering af overensstemmelse med lokalplanen, fandt nævnet, at klagen ikke vedrørte konkrete bestemmelser i lokalplanen.

Nævnets kompetence

Klagerens anbringender vedrørte derimod, hvorvidt kommunen skulle have vurderet sagen ud fra bygningsreglementets regler om det skrå højdegrænseplan, og om disse regler gælder sideløbende med lokalplanens bestemmelser om bygningshøjde og afstand til skel. Planklagenævnet bemærkede, at det alene har kompetence til at udtale sig om, at afstand til skel og bygningshøjde er reguleret af lokalplanen. Nævnet har derimod ikke kompetence til at udtale sig om, hvorvidt bygningsreglementets regler om det skrå højdegrænseplan også gælder i den foreliggende situation.

Afvisning af klage

Det, som klageren klagede over, er således ikke reguleret af planloven, men relaterer sig til byggetilladelsen, som er en afgørelse efter byggelovgivningen. Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til forhold efter byggelovgivningen. Det fremgik af sagens oplysninger, at klagen allerede var sendt til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er rette klageinstans efter byggelovgivningen. Nævnet videresendte derfor ikke disse klagepunkter. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.