Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver afslag på slutudbetaling grundet mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på slutudbetaling af tilskud til et Natura 2000-projekt. Projektet, der blev ansøgt om den 25. januar 2021, omfattede etablering af et hegn og en vandforsyning med et 400 liters drikkekar med pumpe. Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn den 3. maj 2021 for et samlet tilskud på 22.235,00 kr., hvoraf 13.100,00 kr. var øremærket vandforsyningen baseret på standardomkostninger.

Projektets gennemførelse og afslag

Klager indsendte anmodning om slutudbetaling den 21. februar 2022. Ved en efterfølgende afsyning den 1. april 2022 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at vandforsyningen bestod af et drikkekar på 200 liter, i stedet for det tilsagte 400 liters kar. Klager oplyste dog, at der var opsat to drikkekar á 200 liter, hvilket samlet set opfyldte den tilsagte kapacitet, og at denne løsning var valgt af praktiske og rationelle årsager samt var dyrere end den oprindeligt tilsigtede.

Landbrugsstyrelsen sendte den 28. april 2022 en høringsskrivelse, hvoraf det fremgik, at styrelsen påtænkte at reducere udbetalingen til 0 kr. Dette skyldtes, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, idet der ikke var investeret i det nøjagtige inventar, som fremgik af bilag 1 i Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 23, stk. 1, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 12, stk. 1, nr. 1, samt Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 22, stk. 1, nr. 3, jf. Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 2. Sanktionen blev begrundet med, at det anmodede beløb overskred det tilskudsberettigede beløb med mere end 10 %, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen den 14. juli 2022 og anerkendte afvigelsen, men fandt Landbrugsstyrelsens vægtning af forholdet uforståelig. Klager argumenterede for, at den valgte løsning var optimal og langsigtet, dyrere for leverandøren, og at afgørelsen om bortfald af hele tilskuddet stred mod proportionalitetsprincippet. Klager henviste desuden til, at afvigelsen burde falde under en bagatelgrænse. Landbrugsstyrelsen bemærkede i sit svar, at anvendelse af standardomkostninger forudsætter nøjagtig overensstemmelse med det beregnede inventar, og at klager havde mulighed for at anmode om projektændring, jf. Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 18, stk. 1, hvilket ikke var sket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 17. juni 2022 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om Landbrugsstyrelsens opfyldelse af forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Mangelfuld begrundelse

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. pkt.. Dette skyldes, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for de hovedhensyn, der lå bag styrelsens skønsudøvelse. Formuleringen i Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 23, stk. 1, hvorefter styrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud, indebærer en skønsmæssig vurdering. Styrelsen havde alene konstateret, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, uden at begrunde, hvorfor dette konkret skulle resultere i bortfald af tilskuddet.

Konkret væsentlighed og hjemvisning

Den mangelfulde begrundelse blev vurderet som konkret væsentlig, da den udgjorde en risiko for afgørelsens rigtighed. MFKN lagde vægt på, at den valgte løsning med to 200 liters kar samlet set tilbød den samme mængde drikkevand som tilsagnet, og at det var uklart, om styrelsen havde lagt klagers oplysninger om de to kar til grund for afgørelsen. Derudover fandt nævnet ingen undskyldende omstændigheder, der talte for at opretholde afgørelsen.

Øvrige bemærkninger

MFKN bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsens afgørelse indeholdt modstridende oplysninger vedrørende antal og volumen af opsatte drikkekar. Nævnet opfordrede Landbrugsstyrelsen til at afklare dette forhold og overveje, om en fuld nedsættelse af tilskuddet er proportional med afvigelsen, såfremt det bekræftes, at klager har etableret to kar á 200 liter. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.