Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Thisted Kommune

Thisted Kommune meddelte den 6. maj 2022 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], 7700 Thisted. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og den ansøgte telemast

Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Thisted Kommune, dog uden for kommuneplanens rammer. Den ansøgte gittermast på 48 meter skulle opføres cirka 70 meter nordvest for den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Den nederste del af masten ville blive afskærmet af eksisterende beplantning mod øst, syd og nord. Ansøgeren havde et dækningskrav for området.

Kommunens vurdering og klagen

Ansøgeren havde kontaktet samtlige lodsejere inden for søgeområdet, men de fleste havde afvist opsætning af masten på deres matrikel. Placeringer på [A2] eller [A3] var afvist grundet landskabelige hensyn og beskyttet natur, mens kommunen havde afvist en placering på [A4].

Thisted Kommune vurderede, at der ikke fandtes høje konstruktioner eller større byggeri i søgeområdet, som masten kunne placeres ved. Kommunen fandt derfor den ansøgte placering egnet, da den var i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og synligheden ville blive begrænset af en nærliggende plantage.

Klagen til Planklagenævnet omhandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Klageren fremhævede, at masten blev placeret i det åbne land med spredt bebyggelse, og at der ikke var redegjort tilstrækkeligt for placeringer nær større landbrugsanlæg eller behovet for en 48 meter høj mast.

Planklagenævnet ophævede Thisted Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige tilladelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og landzoneregler

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser efter planlovens landzoneregler, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Generelt kræver ny bebyggelse i landzone tilladelse fra kommunen, jf. planlovens § 35, stk. 1. Dog er visse typer byggeri, der er fritaget for byggetilladelse, undtaget fra kravet om landzonetilladelse, herunder anlæg til offentlig trafik, forsyning eller varsling samt radio- og tv-modtagelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes er panelantenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer eller skorstene undtaget, hvis højden ikke forøges, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, er dog ikke omfattet af disse undtagelser og kræver derfor landzonetilladelse.

Vurdering af telemaster i landzone

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets vækst. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere mobiltelefondækning i hele landet, hvilket vægtes højt i sager om telemaster, især ved dækningskrav, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Samtidig skal hensynet til at bevare værdifulde landskaber varetages.

Principper for placering af telemaster

Planklagenævnet anvender følgende principper for placering af telemaster:

• Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
• I landzone bør de placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene, siloer).
• Alternativt kan antenneanlæg integreres i eksisterende bebyggelse. Kommunen bør overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Hvis ovenstående ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til landskabet vejer normalt tungere end hensynet til nabogener.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås.
• Hvis en grundejer afviser den bedst egnede placering, kan kommunen overveje ekspropriation efter Masteloven § 15, hvilket dog kræver tilladelse fra Energistyrelsen.

Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste ud fra landzonereglerne og samfundsmæssige hensyn. Kommunen har en stor sagsoplysningspligt for at sikre den bedst mulige placering.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Nævnet anerkendte behovet for telemasten og den samfundsmæssige interesse, samt at der ikke fandtes andre høje konstruktioner i området. Imidlertid fandt nævnet ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering var den bedst mulige. Dette skyldtes, at masten ville fremstå fritliggende i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Nævnet påpegede, at der var flere bebyggelser i området, herunder på den pågældende ejendom, som kunne være landskabeligt mere hensigtsmæssige at placere masten i tilknytning til. Nævnet understregede, at en lodsejers afvisning af en mast ikke alene kan begrunde en dårligere placering, da ekspropriation kan overvejes.

Afgørelse og hjemvisning

Planklagenævnet ophævede Thisted Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal i den fornyede behandling undersøge og vurdere alternative placeringer i overensstemmelse med de beskrevne principper, herunder placeringer i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.