Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Tårnby Kommune udstedte den 3. februar 2022 et påbud om lovliggørelse af ulovligt etablerede pavillonmoduler på ejendommen [A1]. Adressaten klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet krævede landzonetilladelse, om en sådan tilladelse kunne gives, og om kommunen havde hjemmel til at give påbuddet.
Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som støjbelastet areal, potentielle naturbeskyttelsesinteresser og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplan 2021 for Tårnby Kommune. Den ligger uden for kommuneplanens rammer og er omfattet af lokalplan nr. 50, støjzonen omkring Kastrup Lufthavn, delområde L2. Ifølge lokalplanens § 4.2.1 må opførelse af bebyggelse til støjfølsomme formål ikke finde sted i dette område. Ejendommen ligger desuden i kystnærhedszonen og inden for skovbyggelinjen.
Kommunen varslede påbuddet den 13. januar 2022 og begrundede det med, at ejendommen ligger i landzone, hvilket kræver landzonetilladelse til pavillonmodulerne. Kommunen vurderede, at der ikke kunne forventes retlig lovliggørelse, da huset alene må anvendes som fritidshus, og kommunens praksis for bebyggelse i sådanne områder er restriktiv.
Klageren anførte, at pavillonmodulerne alene var skurvogne opstillet til håndværkere i forbindelse med en renovering, der var forsinket på grund af corona og vejrforhold, og at de forventedes fjernet den 1. maj 2022. Klageren mente derfor, at forholdet ikke krævede landzonetilladelse, da det faldt under en bagatelgrænse.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Tårnby Kommunes afgørelse om påbud gælder.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmålet om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse og kommunens tilsynsafgørelser om fysisk lovliggørelse.
Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de omhandlede pavillonmoduler ikke var omfattet af bagatelgrænsen for, hvad der kræver landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om bebyggelse i Byggelovens § 2's forstand, og at de var opstillet for mere end en kortvarig periode. Forholdet krævede dermed landzonetilladelse.
Planklagenævnet bemærkede, at kommunen ved tilsyn den 10. august 2022 konstaterede, at pavillonmodulerne endnu ikke var fjernet. Nævnet forstod kommunens afgørelse således, at kommunen forud for påbuddet havde truffet afgørelse om ikke at ville give lovliggørende tilladelse til forholdet. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Tårnby Kommunes vurdering af, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til de opførte pavillonmoduler, da de ikke var i overensstemmelse med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, der gælder for området. Dette omfatter hensyn til kystnærhedszonen, hvor der kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Ligeledes skal hensynet til skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, og undtagelsen i Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, varetages.
Planklagenævnet fandt, at Tårnby Kommune havde hjemmel til at påbyde forholdet fysisk lovliggjort og havde overholdt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om varsel og påbud. Kommunen havde partshørt klageren og overvejet en retlig lovliggørelse, inden den traf afgørelse om fysisk lovliggørelse. Nævnet bemærkede desuden, at Planlovens § 51, stk. 3, ifølge hvilken kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, ikke indebærer, at kommunen ikke har ret til at håndhæve lokalplanen, men kun at den ikke har pligt til det, hvis forholdet er af underordnet betydning.
Planklagenævnet stadfæstede Tårnby Kommunes afgørelse af 3. februar 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til en velfærdsbygning, en oplagsplads, seks lysmaster og en udvidelse af en virksomhed. Klagen blev indgivet af en nabo, der anførte, at udvidelsen var i strid med Planlovens § 35 og områdets beskyttelseskrav som geologisk interesseområde.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på landzonetilladelse og dispensation fra lok...
Læs mere