Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende tilladelse til regulering af vandløb

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Holstebro Kommunes tilladelse af 1. juni 2022 til regulering af et rørlagt vandløb. Tilladelsen vedrører etablering af et minivådområde ved [matr.nr. 1].

En nabo, der ejer [matr.nr. 2], påklagede tilladelsen den 27. juni 2022. Klager anførte, at der ville opstå restriktioner i landbrugsdriften og fremtidige byggerier inden for en 100 meters zone fra minivådområdet, hvilket ville omfatte en del af klagers ejendom. Klager henviste til en tidligere oplevelse med driftsindskrænkning nær en ulovligt etableret dam.

Holstebro Kommune havde meddelt tilladelsen efter Vandløbsloven § 17, som omfatter åbning af det rørlagte vandløb, hvor minivådområdets bassiner skal placeres. Kommunen oplyste, at tilladelsen ikke indeholdt vilkår om restriktioner i landbrugsdrift eller byggeri inden for en 100 meters zone.

Kommunen havde i forbindelse med sagsbehandlingen undersøgt og afklaret, at tilladelsen til minivådområdet ikke ville medføre yderligere vilkår eller restriktioner i forhold til en eksisterende gyllebeholder. Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at der ikke er lovgivningsmæssige krav om en 100 meters afstandszone for minivådområder, og at projektet ikke påfører klager nye restriktioner.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Holstebro Kommunes tilladelse. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at klager ikke var klageberettiget i henhold til Vandløbsloven § 84, stk. 1.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet lagde vægt på, at klager skal have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald for at være klageberettiget. Denne interesse skal være speciel og adskille sig fra den påvirkning, som afgørelsen måtte have for en bredere personkreds.

Nævnet fandt, at de af klager anførte virkninger af tilladelsen var mere indirekte afledte og ikke medførte en individuel, væsentlig interesse. Det blev bemærket, at den påklagede tilladelse ikke indeholdt vilkår, der pålagde klager drifts- eller byggerestriktioner. Klager havde desuden ikke konkretiseret de eventuelle restriktioner eller oplyst, hvilken lovgivning de skulle fremgå af.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.