Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Energiklagenævnet har behandlet en klage fra Stevns Kommune over Energistyrelsens afgørelse af 13. juni 2022, hvor styrelsen godkendte en forundersøgelsesrapport for etableringen af Aflandshage Vindmøllepark i Øresund. Godkendelsen skete i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 24, stk. 1 og omfattede en miljøkonsekvensrapport udarbejdet af HOFOR Vind A/S. Sagen har primært drejet sig om, hvorvidt kommunen som offentlig myndighed og repræsentant for sine borgere har den fornødne retlige interesse til at få prøvet sagen ved nævnet.
Stevns Kommune anførte i sin klage, at projektet er dybt problematisk, da det efter kommunens opfattelse er placeret for tæt på Stevns Klint, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Kommunen lagde vægt på, at placeringen vil medføre væsentlige visuelle gener for både befolkningen og turisterne samt påvirke den rekreative brug af vandmiljøet og oplevelsen af landskabsværdierne. Hertil kom bekymringer om naturen, herunder mangelfulde undersøgelser af påvirkningen på Nordeuropas største fugletræk og flagermus i området.
Kommunen kritiserede desuden den demokratiske proces og anførte:
”Da Stevns kommune og borgerne på Stevns er dem, der påvirkes mest direkte af Aflandshage Havvindmølle projektet, er det yderst kritisabelt, at vi ikke har haft muligheder for at påvirke det samlede projekts udformning, hvad angår afstanden til kysten, antallet af møller, opstillingsmønstre og medejerskab.”
For at kunne klage til Energiklagenævnet kræves det efter almindelige forvaltningsretlige principper, at klageren har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Energiklagenævnet vurderede, at Stevns Kommune ikke opfyldte disse krav i relation til Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten under Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende punkter:
| Tema | Nævnets vurdering |
|---|
| Individuel interesse | Projektet berører en stor, afvekslende og ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer. |
| Visuelle gener | Generne ved ændring af horisonten over havet er ens for alle beboere og brugere i området. |
| Myndighedsrolle | En kommune er ikke klageberettiget blot i sin egenskab af offentlig myndighed. |
| Interessens karakter | De anførte forhold vedrører hovedsageligt almene og holdningsbaserede interesser. |
Nævnet pointerede, at når en meget stor kreds af personer og aktører berøres på samme måde af en afgørelse, sker der en såkaldt udtynding af interessen, så den falder under væsentlighedstærsklen. Da kommunen ikke var mere indgribende berørt end andre aktører i området, var betingelsen om en individuel interesse ikke opfyldt. Energistyrelsen havde ligeledes i sine bemærkninger anført, at ingen andre end bygherren (HOFOR Vind A/S) kunne anses for at have en væsentlig og individuel interesse i netop godkendelsen af forundersøgelsesrapporten.
Energiklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen fra Stevns Kommune. Afgørelsen er begrundet med, at kommunen ikke er klageberettiget, da den ikke har godtgjort en tilstrækkelig væsentlig, retligt relevant og individuel interesse i Energistyrelsens afgørelse. Nævnet fastslår, at de visuelle og miljømæssige påvirkninger berører en så bred personkreds, at de enkelte interesser ikke har den fornødne styrke og intensitet til at skabe klageberettigelse efter de almindelige forvaltningsretlige principper. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Århus Bugt. Havvind Århus Bugt A/S ansøgte den 18. november 2010 Energistyrelsen om tilladelse til forundersøgelser for etablering af en havvindmøllepark med 20 møller, hver med en kapacitet på 3-6 MW og en totalhøjde på 150-200 meter, hvilket ville give en samlet kapacitet på 60-120 MW.
Energistyrelsen meddelte den 1. juni 2011 Havvind Århus Bugt A/S den ansøgte forundersøgelsestilladelse med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 22 og Lov om fremme af vedvarende energi § 23, stk. 4. Efterfølgende indsendte Havvind Århus Bugt A/S i april 2012 en forundersøgelsesrapport, der omfattede en VVM-redegørelse, en Natura 2000-konsekvensvurdering, en sejladssikkerhedsrapport og visualiseringer. Rapporten blev sendt i myndighedshøring og en bred offentlig høring. Som følge af bemærkninger i høringen blev der anmodet om yderligere undersøgelser, herunder en marsvintælling, og projektet blev tilpasset med en maksimal møllehøjde på 150 meter og en minimumsafstand på 4 km fra kysten. Energistyrelsen godkendte forundersøgelsesrapporten den 28. juli 2014 i medfør af .
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Støtteforeningen Bevar De Kystnære Havmiljøer klagede over både forundersøgelsestilladelsen af 1. juni 2011 og godkendelsen af forundersøgelsesrapporten af 28. juli 2014. Foreningens formand og næstformand indgav også klage over godkendelsen af forundersøgelsesrapporten. Klagerne anmodede om opsættende virkning for godkendelsen af forundersøgelsesrapporten.
Energiklagenævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om klagerne var klageberettigede, om klagerne var indgivet rettidigt, og om Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Støtteforeningen, stiftet den 7. oktober 2013, oplyste at den repræsenterede over 3.500 berørte grundejere og havde til formål at bevare de kystnære havmiljøer, herunder specifikt at friholde Århus Bugt for vindmøller. Foreningen henviste til Århus-konventionens artikel 2, stk. 5 og artikel 9, stk. 2, som grundlag for klageadgang.
De individuelle klagere, formanden og næstformanden, henviste til deres ejendomme (fritidshus og fast bopæl) med udsigt over Århus Bugt, som ville blive påvirket af møllerne. De var også andelshavere i elselskabet NRGi a.m.b.a., der var hovedaktionær i projektet, og ønskede at begrænse yderligere tab i et ifølge dem urentabelt projekt.
Energistyrelsen anførte, at Støtteforeningen ikke var klageberettiget over forundersøgelsestilladelsen fra 2011, da foreningen ikke eksisterede på tidspunktet for afgørelsen eller klagefristens udløb. Vedrørende godkendelsen af forundersøgelsesrapporten argumenterede Energistyrelsen for, at der var tale om en processuel beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og at klagevejledningen i godkendelsen derfor var indsat fejlagtigt. Styrelsen mente, at kun Havvind Århus Bugt A/S var part i sagen, da godkendelsen alene havde væsentlig og individuel betydning for dem.
Klagerne bestred Energistyrelsens vurdering af, at godkendelsen af forundersøgelsesrapporten ikke var en afgørelse. De fremhævede, at VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring, og at Energistyrelsen medvirkede til tilpasninger af projektet. De argumenterede for, at godkendelsen gav Havvind Århus Bugt A/S en rettighed af væsentlig betydning, som kunne overdrages, og at projektmageren selv opfattede det som en godkendelse. Klagerne mente desuden, at forundersøgelsestilladelsen skulle tilbagekaldes/ophæves på grund af økonomisk urealiserbarhed, manglende hensyntagen til screeningsresultater og overtrædelse af afstandskrav.
Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser, herunder sagerne om Rødsand II (2008) og seks havvindmøller ud for Frederikshavn (2011). Praksis viste, at klageberettigelse kræver en væsentlig og individuel interesse. For Rødsand II blev klager afvist, da påvirkningen var ensartet for en stor, svært identificerbar kreds. For Frederikshavn blev klager fra beboere på Hirsholmene (ca. 1,2 km fra møllerne) anerkendt på grund af den tætte afstand og dominerende effekt, mens klager fra Frederikshavn (ca. 4 km fra møllerne) blev afvist, da påvirkningen ikke var individuelt væsentlig.
En klager indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 17. juni 2014. Denne afgørelse gav Eu...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en sommerhusejer over Energistyrelsens afgørelser af 22. december 2016, som meddelte Vatten...
Læs mereLovforslag om ændring af havmiljøloven: Forbud mod scrubbervand, nye regler for klapning, CO2-lagring og marin geoengineering
