Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Svendborg

Svendborg Kommune meddelte den 24. maj 2022 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast samt et 9 m² teknikhus på ejendommen [A1] i Svendborg. Ejendommen er beliggende i landzone, i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021, og ligger desuden i kystnærhedszonen, cirka 460 meter fra kysten. Masten er tiltænkt placering i tilknytning til en eksisterende landbrugsbygning og vil delvist være afskærmet af et læhegn.

En gruppe beboere i området klagede over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede flere punkter, herunder spørgsmålet om lokalplanpligt, manglende undersøgelse af alternative placeringsmuligheder, og bekymringer vedrørende sundhedsfare fra radiobølger.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Kommunen begrundede sin tilladelse med, at masten placeres nær eksisterende landbrugsbygninger og er delvist afskærmet. Desuden fremhævede kommunen, at der er et dækningskrav, hvilket gør masten af væsentlig samfundsmæssig betydning, og at den valgte placering er den mest hensigtsmæssige i området. Kommunen vurderede også, at der ikke findes eksisterende høj bebyggelse, der kunne anvendes til opsætning af antennepaneler.

Klagepunkter og sagsbehandling

Planklagenævnet behandlede følgende centrale spørgsmål i sagen:

• Om forholdet er lokalplanpligtigt, jf. Planlovens § 13, stk. 2.
• Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Ansøgeren havde undersøgt flere alternative placeringer, herunder en placering på [A2], som blev afvist grundet for stor afstand til søgeområdet. Andre placeringer på [A3], [A4] og [A5] blev afvist af lodsejere. Det blev også undersøgt, om den eksisterende mast i Thurø by kunne anvendes, men dette var ikke muligt, selv ved udskiftning til en 48 meter mast.

Planklagenævnet modtog klagen fra kommunen den 6. juli 2022 og har i sin sagsbehandling inddraget alle modtagne dokumenter.

Planklagenævnet stadfæstede Svendborg Kommunes afgørelse af 24. maj 2022 om landzonetilladelse til opsætning af en 48 meter telemast på ejendommen [A1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Lokalplanpligt

Nævnet fandt, at det ansøgte projekt ikke er lokalplanpligtigt efter Planlovens § 13, stk. 2 og Planlovens § 35, stk. 2. Vurderingen lagde vægt på projektets omfang og de konkrete konsekvenser for området, og nævnet konkluderede, at masten ikke udgør et større bygge- eller anlægsarbejde, der vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fastslog, at en telemast af den ansøgte type, som kræver byggetilladelse, ikke er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og derfor kræver en tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17 fandt ikke anvendelse.

Beslutningsgrundlag (Officialprincippet)

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Kommunen havde konkret forholdt sig til mastens landskabelige påvirkning, fraværet af eksisterende høj bebyggelse til antennepaneler, og at den eksisterende mast i Thurø by ikke kunne anvendes. Kommunen henviste desuden til ansøgningsmaterialet, der indeholdt vurderinger af alternative placeringer. Vedrørende sundhedsrisici henviste kommunen til Sundhedsstyrelsens information om sundhedsfare, hvilket nævnet fandt tilstrækkeligt.

Vurdering af telemast i landzone og kystnærhedszone

Planklagenævnet anerkendte, at der er et betydeligt samfundsmæssigt behov for telemasten, da ansøgeren har et dækningskrav for et specifikt område. Dette samfundsmæssige hensyn vægter højt i afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet konstaterede, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, der kan anvendes til at opnå den ønskede dækning, og at den af klageren foreslåede placering ved siloerne på [A2] ikke kunne opfylde dækningskravet.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Svendborg Kommunes vurdering. De lagde vægt på, at masten opføres i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger, og at den nederste del vil være skjult af et læhegn. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab og placeringen i kystnærhedszonen var ikke til hinder for tilladelsen, da nævnet vurderede, at der ikke fandtes en mere hensigtsmæssig placering, der ville påvirke de landskabelige interesser mindre. Det blev også inddraget, at hele det dækningsforpligtede område ligger i kystnærhedszonen, og at masten er et enkeltstående byggeri, der placeres nær øvrig bebyggelse i kystnærhedszonen, og tjener et samfundsmæssigt hensyn.