Stadfæstelse af afgørelse om driftstabserstatning til minkavler

Sagen omhandler en minkavlers klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om driftstabserstatning for avlsdyr, der blev aflivet som følge af COVID-19. Fødevarestyrelsen havde udbetalt 90.524,92 kr. i driftstabserstatning for 375 avlstæver, beregnet efter en standardiseret takst.

Klagen og centrale argumenter

Klageren, repræsenteret ved en advokat, anførte flere punkter i sin klage:

• Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst, da der ikke var foretaget en individuel vurdering af virksomhedens specifikke driftsmæssige og økonomiske forhold.
• Erstatningen skulle udbetales som fuld erstatning i henhold til andre regler, specifikt Bekendtgørelse om driftstabserstatning ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 9.
• Aflivningen af besætningen udgjorde en ulovlig ekspropriation i strid med Grundlovens § 73, og klageren krævede fuld erstatning på 50.000.000 kr. samt erstatning for tabt fremtidig indtægt.
• Den udbetalte erstatning på ca. 241 kr. pr. dyr afspejlede ikke dyrenes reelle værdi, da klageren tidligere havde opnået væsentligt højere priser.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen afviste klagerens argumenter og fastholdt, at beregningen var korrekt. Styrelsen bemærkede, at klageren havde ansøgt om permanent nedlukning og dermed ville modtage en særskilt nedlukningserstatning, hvor den udbetalte driftstabserstatning ville blive modregnet. Denne endelige erstatning ville blive fastsat af en uafhængig kommission, hvor principper for ekspropriationserstatning kunne anvendes. Styrelsen fastholdt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for fuld driftstabserstatning efter den af klageren påberåbte bestemmelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse om driftstabserstatning.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog indledningsvist, at det ikke havde kompetence til at behandle dele af klagen, herunder spørgsmål om ekspropriation, erstatning for rengøringsudgifter og andre erstatningskrav ud over den specifikke driftstabserstatning, da disse faldt uden for den påklagede afgørelses rammer.

Vurdering af sagens oplysning

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde oplyst sagen tilstrækkeligt (overholdelse af officialprincippet). Afgørelsen om driftstabserstatning var baseret på en standardiseret beregning, der alene krævede oplysninger om antallet af avlsdyr. Da klageren selv havde indsendt disse oplysninger, var der ikke behov for en yderligere individuel vurdering af virksomhedens økonomi eller en besigtigelse for at træffe en korrekt afgørelse.

Beregning af driftstabserstatning

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at Fødevarestyrelsen korrekt havde beregnet erstatningen i henhold til Bekendtgørelse om driftstabserstatning ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 3. Denne bestemmelse, udstedt med hjemmel i Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 1, fastsætter en standardiseret erstatning pr. avlstæve.

Nævnet afviste klagerens krav om fuld erstatning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 9, da denne bestemmelse forudsætter, at minkavleren tidligere har modtaget erstatning efter en specifik bekendtgørelse fra 2015, hvilket ikke var tilfældet i denne sag. Klagerens argument om, at avlsdyrene havde en højere individuel værdi, blev anset for irrelevant, da lovgivningen foreskriver en standardiseret beregningsmodel. Nævnet var derfor enig i det udbetalte beløb på 90.524,92 kr.