Stadfæstelse af afgørelse om driftstabserstatning for minkavl efter COVID-19

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om driftstabserstatning for avlsdyr, der blev aflivet som følge af COVID-19. Klager anførte, at erstatningen skulle fastsættes efter bekendtgørelse nr. 1916 § 2, stk. 9, at der var tale om ulovlig ekspropriation, og at klager var berettiget til fuld erstatning efter grundlovens § 73.

Klagers centrale argumenter:

• Utilstrækkelig sagsoplysning fra Fødevarestyrelsens side.
• Krav om fuld driftstabserstatning i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 9.
• Ulovlig ekspropriation i strid med grundlovens § 73.
• Berettigelse til fuld erstatning for tabt indtægt og værdiforringelse.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

• Klager har ansøgt om permanent nedlukning, hvilket berettiger til fuldstændig erstatning.
• Driftstabserstatningen dækker tab ud over skindværdien og modregnes i den endelige nedlukningserstatning.
• Nedlukningserstatningen fastsættes af en uafhængig kommission.
• Bekendtgørelse nr. 1916 § 2, stk. 9 finder ikke anvendelse, da klager ikke har modtaget erstatning efter bekendtgørelse nr. 1323.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om driftstabserstatning. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde iagttaget officialprincippet og haft de nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse.

Nævnets begrundelse:

• Fødevarestyrelsen har haft de fornødne oplysninger om antallet af mink i besætningen.
• Klager er berettiget til driftstabserstatning efter bekendtgørelse nr. 1916 § 2, stk. 3, baseret på antallet af avlstæver.
• Klager har ikke dokumenteret at opfylde betingelserne for fuld erstatning efter bekendtgørelse nr. 1916 § 2, stk. 9.
• En eventuel højere salgspris pr. avlsdyr er ikke relevant for erstatningsberegningen.

Afgørelsens konsekvens:

• Fødevarestyrelsens afgørelse om driftstabserstatning på 347.374,30 kr. stadfæstes.