Planklagenævnets afvisning af klage over Tårnby Kommunes afgørelse om skiltning

Tårnby Kommune traf den 29. juli 2021 en afgørelse vedrørende skiltning på en ejendom i Kastrup. Kommunen afslog en ansøgning om lovliggørelse af et facadeskilt på 17 meters højde og gav samtidig tilladelse til lovliggørelse af en pylon, dog under forudsætning af, at dens højde blev reduceret til maksimalt 3,75 meter og bredden til maksimalt 1,2 meter. Kommunens afgørelse var baseret på Byggeloven § 6 D, stk. 2, Tårnby Kommunes Lokalplan 91b og kommunens egen Skiltevejledning. Det blev understreget, at al skiltning, herunder opsætning af pyloner, kræver byggetilladelse i henhold til kommunens skiltepolitik.

Klagen og dens indhold

Brugeren af ejendommen indgav en klage den 26. august 2021, som Planklagenævnet modtog den 27. juni 2022. Klagen rettede sig mod både afgørelsen vedrørende pylonen og facadeskiltningen. Klageren argumenterede for, at skiltningen opfyldte kommunens skiltepolitik, og at en opretholdelse af afgørelsen ville stride mod lighedsgrundsætningen. Desuden blev det anført, at afgørelsen indeholdt usaglige hensyn, og at et krav om nedrivning ville være i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Klageren fremhævede også et potentielt væsentligt tab, da facadeskiltningen var det eneste, ankommende gæster så fra Tårnby Station.

Kommunens høringssvar

Planklagenævnets sekretariat anmodede den 6. juli 2022 Tårnby Kommune om at præcisere, hvorvidt afgørelsen var truffet i henhold til planloven. Kommunen svarede den 15. juli 2022, at afgørelsen udelukkende var truffet med hjemmel i Byggeloven § 6 D, stk. 2 og dermed i henhold til byggelovens bestemmelser. Kommunen bekræftede telefonisk, at afgørelsen vedrørende pylonen var truffet på samme retsgrundlag som facadeskiltningen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. I den foreliggende sag havde Tårnby Kommune udtrykkeligt angivet, at afgørelsen var truffet med hjemmel i Byggeloven § 6 D, stk. 2 og dermed udelukkende i henhold til byggelovens bestemmelser. Selvom lokalplan 91B blev nævnt, vurderede Planklagenævnet, at kommunen ikke havde foretaget en vurdering af skiltningens overensstemmelse med lokalplanen i henhold til planloven.

Videresendelse af klagen

Da kommunen ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, som Planklagenævnet kunne behandle, videresendte nævnet klagen med bilag til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus den 17. august 2022. Dette skete i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, stk. 2, som pålægger en forvaltningsmyndighed at videresende henvendelser til rette myndighed, hvis de ikke vedrører dens eget sagsområde. Videresendelsen indebar ikke en stillingtagen til Byggeklageenhedens kompetence til at behandle de konkrete forhold.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden for 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt til klagerens NemKonto.