Planklagenævnet afviser klage over landzonetilladelse til telemast pga. manglende klageberettigelse

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 5. maj 2022 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1], 5750 Ringe. En virksomhed i området klagede over denne afgørelse, men Planklagenævnet kunne ikke behandle klagen, da klageren ikke blev anset for klageberettiget. En anden klage over samme afgørelse vil dog blive behandlet af nævnet.

Klagerens forhold og anbringender

Klagerens virksomhed er beliggende cirka 1,3 km fra den ansøgte placering af telemasten. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 24. juni 2022.

Klageren anførte primært, at kommunens vurdering af telemastens påvirkning af det nærliggende Natura 2000-område var utilstrækkelig, hvilket blev betragtet som en retlig mangel. Desuden blev det anført, at behovet for telemasten i området ikke var tilstrækkeligt godtgjort.

Klageren gjorde yderligere gældende, at telemasten ville have direkte negative konsekvenser for virksomhedens omsætning, da en del af kundekredsen lider af EHS (elektrohypersensitivitet) og forsøger at undgå stråler fra mobiltelefoner og telemaster. Andre anbringender inkluderede et forventet tab af ejendomsværdi for omkringliggende boliger samt påvirkning af insekters forplantningsevne.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for klageberettiget i henhold til planlovens bestemmelser.

Klageberettigelse efter planloven

En kommunes afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59, som fastslår, at enhver med retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af klagens indhold, og i landzonesager er kredsen af klageberettigede normalt mere snæver end i sager om planers tilvejebringelse. Vurderingen af tilstrækkelig interesse tager højde for aktualitet, omfang og karakter af de gener, projektet måtte medføre for klageren, med betydelig vægt på afstanden til klagerens ejendom. Ubetydelige gener, ideelle interesser eller indirekte interesser medfører ikke klageberettigelse. Klagerens interesse skal desuden være en værnet interesse efter planloven.

Planklagenævnets vurdering af klageberettigelse

Planklagenævnet fandt, at klagerens økonomiske interesser, herunder omsætning og kundegrundlag, ikke er en interesse, der er værnet efter planloven i en sag om landzonetilladelse til en telemast. Et eventuelt tab af ejendomsværdi blev heller ikke anset for en værnet interesse, der kunne begrunde klageberettigelse.

Vedrørende stråling fra mobilantenner henholdt nævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som oplyser, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis grænseværdierne overholdes. Nævnet lagde til grund, at gældende lovgivning overholdes. Klagerens interesse vedrørende påvirkning af insekters forplantningsevne blev heller ikke anset for at have en karakter, der kunne begrunde klageberettigelse.

Nævnet lagde vægt på, at klagerens virksomhed ligger cirka 1,3 km fra telemasten, og at masten ikke kan antages at medføre konkrete gener for klageren på grund af afstanden. På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt. Nævnet oplyste desuden, at en anden klage over samme afgørelse vil blive behandlet.