Genoptagelse af klage over ibrugtagningstilladelse til etagebyggeri i Esbjerg

Planklagenævnet har genoptaget en sag vedrørende Esbjerg Kommunes afgørelse af 27. november 2020 om ibrugtagningstilladelse til et etagebyggeri på A1, 6700 Esbjerg. Oprindeligt afviste Planklagenævnet klagen den 2. februar 2022, da den blev anset for at være indgivet for sent. Denne afgørelse er nu delvist ændret, og klagen er realitetsbehandlet for så vidt angår ibrugtagningstilladelsen. De øvrige klagepunkter, herunder klagen over den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004 og kommunens byggetilladelse af 30. november 2018, forbliver afvist. Sagen omhandler, hvorvidt ibrugtagningen er i overensstemmelse med lokalplanen, og om kommunens afgørelse er i strid med reglerne om bilag IV-arter. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 01-090-0004, delområde B, som indeholder bestemmelser om opholdsarealer, støjskærme og dokumentation for støjforhold før ibrugtagning, jf. lokalplanens §§ 10.10, 12.4, 12.5 og 12.6.

Baggrund for genoptagelse

Genoptagelsen skete på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, som bad Planklagenævnet vurdere, om klageren kunne anses for part i sagen, og hvilken betydning dette i så fald havde for beregningen af klagefristen. Planklagenævnet har kompetence til at genoptage sager, hvis der er nye væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller væsentlige nye retlige forhold.

Planklagenævnets vurdering af partstatus og klagefrist

Planklagenævnet fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl, idet nævnet ikke tidligere havde taget stilling til klagerens partstatus. Nævnet vurderede, at klageren er part i sagen på grund af de konkrete og væsentlige støjgener fra vareindlevering, der sker tæt på klagerens ejendom. Da klageren er part, begynder klagefristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor klageren har modtaget afgørelsen med individuel klagevejledning. Da dette ikke var sket, var klagen rettidig, og den oprindelige afvisning var derfor ukorrekt.

Klagepunkter vedrørende støj og lokalplan

Klageren gjorde gældende, at lokalplanens ibrugtagningsbestemmelser i §§ 12.4-12.6 samt § 10.10 ikke var overholdt, og at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser var overskredet. Klageren anførte desuden mangler i støjdokumentationen, herunder fravær af redegørelse for lavfrekvent støj, manglende tal for kølekompressorer og komprimator, samt støj fra affaldstømning og manglende tillæg for impulsstøj. Kommunen oplyste, at lavfrekvent støj ikke er omfattet af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, og at kompressorer var medtaget, mens en indendørs pappresser ikke udgjorde en relevant støjkilde. Kommunen vurderede, at affaldstømning kunne sammenlignes med varelevering, og at der var tilstrækkelig margen til støjgrænsen. Kommunen anførte desuden, at en eventuel mindre overskridelse af grænseværdien ikke var signifikant, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, afsnit 7.5.2.

Klagepunkt vedrørende bilag IV-arter

Klageren anførte, at kommunen havde undladt at vurdere påvirkningen af strandtudser (bilag IV-arter) i haverne, og at vareindlevering forstyrrede deres yngle- og rasteområde i strid med habitatdirektivet og planhabitatbekendtgørelsen.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende Miljøbeskyttelsesloven § 42, herunder kommunens påbud om støjgrænser og vareleveringstider, eller klager over dieselos, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse af 27. november 2020 om, at ibrugtagning af etagebyggeri på A1, 6700 Esbjerg, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 01-090-0004.

Overensstemmelse med lokalplanens støjbestemmelser

Nævnet fandt, at ibrugtagningen er i overensstemmelse med lokalplanens § 12, stk. 5 og 6, og at der således ikke kræves dispensation fra disse bestemmelser, jf. Planlovens § 19. Nævnet lagde vægt på, at kommunen inden ibrugtagningstilladelsen modtog dokumentation for, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj var overholdt, og Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dokumentationen var tilstrækkelig. Klagerens bemærkninger om varelevering uden for forudsatte tidsrum er ikke reguleret af lokalplanen, men af Miljøbeskyttelsesloven.

Støjskærm og bilag IV-arter

Lokalplanens § 12, stk. 4, er overholdt, da bestemmelsen i § 10.10 om støjskærm kun finder anvendelse, hvis Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ikke overholdes, hvilket de er dokumenteret at være. Vedrørende bilag IV-arter fandt Planklagenævnet, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en konkret vurdering af projektets overensstemmelse med habitatdirektivets formål i forbindelse med en afgørelse om overensstemmelse med lokalplanen, jf. Planlovens § 18. Dette skyldes, at planhabitatbekendtgørelsen kun finder anvendelse ved dispensationer efter Planlovens § 19 eller landzonetilladelser efter Planlovens § 35.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.