Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan for boliger på [adresse1], Odense
Dato
24. februar 2023
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Miljøvurderingsloven
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Odense Kommunes screeningsafgørelse om, at forslag til lokalplan
Odense Kommune traf den 27. april 2022 afgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 0-1049, der muliggør boligbyggeri i form af etageboliger på [adresse1], ikke skulle miljøvurderes. Denne screeningsafgørelse blev påklaget af en beboer- og grundejerforening til Planklagenævnet. Klagen omhandlede, hvorvidt der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planen, og om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til kulturhistoriske værdier.
Planområdet, der er på ca. 0,08 ha, ligger i byzone omgivet af bymæssig bebyggelse. Kommunen vedtog planen endeligt den 12. oktober 2022.
Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, da afgørelser efter denne lov kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Da den påklagede plan er udarbejdet i henhold til planloven, var Planklagenævnet den rette klageinstans. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Retsgrundlag for miljøscreeningen
Planklagenævnet behandlede sagen efter den gældende Miljøvurderingsloven fra 2023, da den påklagede screeningsafgørelse blev truffet i april 2022, og den miljøscreenede plan ikke var under tilvejebringelse før 16. maj 2017.
Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering
Der skal som udgangspunkt gennemføres en obligatorisk miljøvurdering af planer, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2, eller som er omfattet af lovens bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1. Dog skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvis den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.
Planklagenævnet fandt, at det planlagte ikke kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og at planområdet havde en mindre fysisk størrelse set i forhold til hele kommunens område. Derfor skulle planen kun miljøvurderes, hvis den kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Indholdet af kommunens miljøscreening
Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 10, som indeholder kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige betydning for miljøet. Kravene til omfang og detaljeringsgrad afhænger af de konkrete forhold. En miljøscreening er en oversigtlig vurdering eller et umiddelbart skøn, og der stilles ikke de samme krav til detaljeringsgraden som ved en fuld miljøvurdering.
Kulturmiljø
Klageren anførte, at planforslaget havde en sandsynlig og væsentlig indvirkning på kultur- og arkitektonisk arv, da grunden ligger inden for den bevarende lokalplan 2-448 for Gerthasminde. Planklagenævnet bemærkede, at materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv efter omstændighederne skal inddrages i miljøscreeninger, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 10. Det er ikke afgørende, om bevaringsværdien er registreret, men der skal være tale om en sandsynlig væsentlig indvirkning, før det udløser en pligt til miljøvurdering.
Kommunen havde i planforslagets redegørelse beskrevet, at det nye byggeri på [adresse1] ikke vurderes at være en del af det kulturhistoriske sammenhængende miljø, der udgøres af Gerthasminde. Det fremgik, at der tages hensyn til den særlige arkitektoniske sammenhæng i det tilstødende Gerthasminde, og at bebyggelsens proportioner, udtryk og detaljering er tilpasset, så de harmonerer med udtrykket på de etageboliger, der er opført på Gerthasvej. Det eksisterende garagebyggeri ville blive erstattet med mere bymæssige beboelsesejendomme, hvilket blev vurderet som en forbedring af planområdet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odense Kommunes screeningsafgørelse af 27. april 2022. Dette betyder, at screeningsafgørelsen fortsat er gældende.
Vurdering af miljøvurderingspligt
Nævnet fandt, at det planlagte byggeri ikke ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Desuden blev planområdet vurderet til at have en mindre fysisk størrelse i forhold til kommunens samlede areal, hvilket betød, at der kun skulle foretages en miljøvurdering, hvis planen kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.
Vurdering af kulturmiljø
Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering i forhold til kulturmiljø i forbindelse med miljøscreeningen. Nævnet lagde vægt på, at det nye byggeri tilpasses de eksisterende etageboliger, der er opført i sammenhæng med Gerthasminde, og at kommunen havde vurderet, at det nye byggeri ikke er en del af det kulturhistoriske sammenhængende miljø. Klagen eller sagens oplysninger gav ikke nævnet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.
Nævnet bemærkede endvidere, at reglerne i miljøvurderingsloven alene har processuel karakter og ikke stiller krav til indholdet af en lokalplan. Der er således ikke noget til hinder for at vedtage en plan, der måtte medføre en påvirkning af miljøet, så længe de processuelle krav er opfyldt.
Lignende afgørelser