Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hytte

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag af 25. april 2022 på en lovliggørende landzonetilladelse til en hytte på en ejendom i landzone. Ansøgeren har klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet har i denne sag behandlet to hovedspørgsmål:

• Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
• Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen.

Ejendommen og dens omgivelser

Ejendommen er beliggende i landzone og uden for kommuneplanens rammer. På den nordlige del af matriklen er der registreret en beskyttet sø, mose og eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Det ansøgte er desuden placeret i fredskov.

Hytten, der er opført i 2014, er ca. 30 m² inklusive et overdækket areal og var tiltænkt anvendelse i forbindelse med etablering af en 'Put and Take'-virksomhed ved søen.

Tidligere sagsforløb

Søen blev etableret i 2003-2004 baseret på en landzonetilladelse fra 1996, som blev forlænget i 2001. I 2019 oplyste Ringkøbing-Skjern Kommune klageren om, at der skulle søges om ny landzonetilladelse til en 'Put and Take'-virksomhed, da den eksisterende tilladelse var udløbet. Kommunen gav den 1. oktober 2019 afslag på tilladelse til etablering af 'Put and Take'-virksomhed samt afslag på lovliggørende dispensation til bebyggelsen efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som blandt andet stadfæstede, at søen og mosen er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, og stadfæstede afslaget på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af hytten.

Desuden gav Miljøstyrelsen den 16. oktober 2018 afslag på ansøgning om tilladelse til at bibeholde hytten efter Skovloven og påbød fjernelse af hytten.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune begrundede afslaget på lovliggørende landzonetilladelse med, at hytten har mere karakter af et fritidshus end en erhvervsbygning til 'Put and Take'-fiskeri, og at den er opført til privat brug uden tilladelse. Kommunen anførte desuden, at en lovliggørende landzonetilladelse i dette tilfælde kunne danne præcedens. Ansøgningen om lovliggørelse gjaldt alene for den del af hytten og det overdækkede areal, der ligger på søbredden, og ikke for den del, der ligger ude i søen.

Planklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 25. april 2022 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hytten. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til udstykning, ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, finder ingen af disse anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte kræver landzonetilladelse.

Generelt om landzonetilladelser og rekreative formål

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Praksis lægger stor vægt på lovens almene formål, og der indgår overvejelser om præcedensvirkning. I sager om lovliggørelse vurderes forholdet som udgangspunkt, som var der indgivet en forudgående ansøgning.

Tilladelse til almene rekreative formål kan gives, hvis det er foreneligt med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn. Tidligere tilladelser til fritliggende shelters og lignende har typisk været givet i områder med offentlig adgang, hvor anlægget er tilgængeligt for en bredere kreds af brugere.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lægger vægt på, at hytten er opført til privat brug, da der ikke er givet tilladelse til etablering af 'Put and Take'-virksomhed ved søen. Hytten ligger desuden ca. 285 m fra den nærmeste bebyggelse på ejendommen og ca. 230 m fra den nærmeste bebyggelse i området, hvilket er i strid med de hensyn, der skal varetages efter landzonebestemmelserne. Nævnet fremhæver også, at der tidligere er givet afslag på dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og Skovloven, og at en landzonetilladelse i dette tilfælde kan medføre en uønsket præcedens.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende terrassen i søen/tømmerflåden, da dette forhold ikke var omfattet af den afgørelse, der blev klaget over. Ligeledes er klagepunkter vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 3 og Skovloven ikke behandlet, da disse afgørelser heller ikke var en del af den kommunale afgørelse om afslag på landzonetilladelse til hytten.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.