Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ernæringsanprisninger for Protino-produkter

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen om uretmæssig brug af ernæringsanprisninger. Sagen omhandler virksomhedens markedsføring af produktserien Protino på sin hjemmeside.

Fødevarestyrelsens indskærpelse

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 25. april 2022, at virksomheden anpriste produktserien Protino med "et højt indhold af valleprotein" og "et højt indhold af energi". Disse ernæringsanprisninger fremgik ikke af bilaget til Anprisningsforordningen, og styrelsen indskærpede mundtligt, at kun godkendte anprisninger må anvendes. Indskærpelsen medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Virksomheden anmodede om en skriftlig begrundelse, som Fødevarestyrelsen sendte den 17. maj 2022. Styrelsen fastholdt, at begge anprisninger var ernæringsanprisninger i henhold til Anprisningsforordningen og afviste, at "et højt indhold af energi" var en ikke-gavnlig anprisning. Styrelsen var også uenig i, at indskærpelsen ændrede en tidligere afgørelse fra et kontrolbesøg i 2015.

Virksomhedens klagepunkter

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 21. maj 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:

• Anprisningerne var ikke gavnlige og dermed undtaget Anprisningsforordningens anvendelsesområde.
• Fødevarestyrelsen havde bedømt anprisningerne ud fra en forkert målgruppe, idet vurderingen af gavnlige effekter skulle ske på baggrund af en sund gennemsnitsforbruger, da produkterne er almindelige fødevarer.
• Styrelsen havde ved indskærpelsen ændret en tidligere meddelt afgørelse fra et kontrolbesøg den 10. december 2015, hvor anprisningerne var fundet i orden. Virksomheden mente, at der var truffet en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, da der blev udleveret klagevejledning og retssikkerhedsblanket.
• Anprisningen om valleprotein kunne lovliggøres med en lille justering, da den lignede godkendte anprisninger som "kilde til" eller "højt indhold af" protein.

Virksomheden fremhævede, at Fødevarestyrelsen ikke havde henvist til hjemmel for at indskrænke målgruppen og ikke havde underrettet Kommissionen om nationale ordninger for ikke-gavnlige anprisninger. Desuden anførte virksomheden, at det var ude af proportioner at vurdere anprisningen om højt energiindhold som positiv, da den for en gennemsnitsforbruger ville være ikke-gavnlig.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at Anprisningsforordningen regulerer gavnlige ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, og at anprisninger generelt opfattes positivt af forbrugere. Styrelsen argumenterede for, at "højt energiindhold" kan opfattes som gavnligt af visse målgrupper (f.eks. ældre, småtspisende, sportsudøvere), og at begrebet gennemsnitsforbruger ikke er statisk. Styrelsen vurderede, at overtrædelsen ikke var bagatelagtig, da virksomheden havde en vis størrelse og erfaring, og der var andre overtrædelser af samme regelsæt. Styrelsen afviste, at kontrolbesøget i 2015 udgjorde en afgørelse, men alene vejledning, og at en indskærpelse er den mildeste sanktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 25. april 2022 om, at det kun er tilladt at anvende ernæringsanprisninger, hvis de er angivet i bilag til Anprisningsforordningen og overholder kriterierne for anvendelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Vurdering af anprisningen "et højt indhold af energi"

Nævnet vurderede, at udsagnet "et højt indhold af energi" er en ernæringsanprisning i henhold til Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, da det indikerer gavnlige ernæringsmæssige egenskaber. Nævnet fandt, at anprisningen ikke angiver en ikke-gavnlig virkning, da den kan antyde gavnlige virkninger, og der ikke forelå oplysninger om, at den fremstod som en fremhævelse af negative egenskaber. Da en sådan anprisning ikke fremgår af Anprisningsforordningens bilag, har klager anvendt den i strid med Anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt, idet der var konstateret andre overtrædelser af anprisningsreglerne, og anprisningen fremgik på hjemmesiden for samtlige produkter i serien. En indskærpelse er den mildeste sanktion og proportional.

Vurdering af tidligere kontrol og gebyr

Nævnet bemærkede, at opfølgende kontrol og gebyropkrævning er lovbestemte konsekvenser af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 1.

Nævnet vurderede, at kontrolrapporten fra 10. december 2015 alene viste kontrolresultat 1 (ingen anmærkninger) og ikke indeholdt en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Vejledning er ikke en afgørelse, og der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at den aktuelle indskærpelse ændrede en tidligere afgørelse eller stred mod tidligere vejledning. Klager kunne ikke have opnået en berettiget forventning om lovlighed baseret på den tidligere kontrol.

Vurdering af anprisningen "et højt indhold af valleprotein"

Nævnet vurderede, at udsagnet "et højt indhold af valleprotein" er en ernæringsanprisning efter Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, da det antyder gavnlige ernæringsmæssige egenskaber. Nævnet fandt, at denne anprisning er omfattet af den godkendte ernæringsanprisning "Højt proteinindhold" i Anprisningsforordningens bilag, da den må antages at have samme mening for forbrugeren.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt dog, at Fødevarestyrelsen ikke havde godtgjort, at anvendelsen af denne anprisning var i strid med anvendelsesbetingelserne i Anprisningsforordningens bilag, herunder kravet om, at mindst 20 % af fødevarernes energiindhold hidrører fra proteiner. Derfor skulle denne anprisning udgå af grundlaget for indskærpelsen.