Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen om uretmæssig brug af ernæringsanprisninger. Sagen omhandler virksomhedens markedsføring af produktserien Protino på sin hjemmeside.
Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 25. april 2022, at virksomheden anpriste produktserien Protino med "et højt indhold af valleprotein" og "et højt indhold af energi". Disse ernæringsanprisninger fremgik ikke af bilaget til Anprisningsforordningen, og styrelsen indskærpede mundtligt, at kun godkendte anprisninger må anvendes. Indskærpelsen medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden anmodede om en skriftlig begrundelse, som Fødevarestyrelsen sendte den 17. maj 2022. Styrelsen fastholdt, at begge anprisninger var ernæringsanprisninger i henhold til Anprisningsforordningen og afviste, at "et højt indhold af energi" var en ikke-gavnlig anprisning. Styrelsen var også uenig i, at indskærpelsen ændrede en tidligere afgørelse fra et kontrolbesøg i 2015.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 21. maj 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:
Virksomheden fremhævede, at Fødevarestyrelsen ikke havde henvist til hjemmel for at indskrænke målgruppen og ikke havde underrettet Kommissionen om nationale ordninger for ikke-gavnlige anprisninger. Desuden anførte virksomheden, at det var ude af proportioner at vurdere anprisningen om højt energiindhold som positiv, da den for en gennemsnitsforbruger ville være ikke-gavnlig.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at Anprisningsforordningen regulerer gavnlige ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, og at anprisninger generelt opfattes positivt af forbrugere. Styrelsen argumenterede for, at "højt energiindhold" kan opfattes som gavnligt af visse målgrupper (f.eks. ældre, småtspisende, sportsudøvere), og at begrebet gennemsnitsforbruger ikke er statisk. Styrelsen vurderede, at overtrædelsen ikke var bagatelagtig, da virksomheden havde en vis størrelse og erfaring, og der var andre overtrædelser af samme regelsæt. Styrelsen afviste, at kontrolbesøget i 2015 udgjorde en afgørelse, men alene vejledning, og at en indskærpelse er den mildeste sanktion.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 25. april 2022 om, at det kun er tilladt at anvende ernæringsanprisninger, hvis de er angivet i bilag til Anprisningsforordningen og overholder kriterierne for anvendelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Nævnet vurderede, at udsagnet "et højt indhold af energi" er en ernæringsanprisning i henhold til Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, da det indikerer gavnlige ernæringsmæssige egenskaber. Nævnet fandt, at anprisningen ikke angiver en ikke-gavnlig virkning, da den kan antyde gavnlige virkninger, og der ikke forelå oplysninger om, at den fremstod som en fremhævelse af negative egenskaber. Da en sådan anprisning ikke fremgår af Anprisningsforordningens bilag, har klager anvendt den i strid med Anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt, idet der var konstateret andre overtrædelser af anprisningsreglerne, og anprisningen fremgik på hjemmesiden for samtlige produkter i serien. En indskærpelse er den mildeste sanktion og proportional.
Nævnet bemærkede, at opfølgende kontrol og gebyropkrævning er lovbestemte konsekvenser af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 1.
Nævnet vurderede, at kontrolrapporten fra 10. december 2015 alene viste kontrolresultat 1 (ingen anmærkninger) og ikke indeholdt en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Vejledning er ikke en afgørelse, og der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at den aktuelle indskærpelse ændrede en tidligere afgørelse eller stred mod tidligere vejledning. Klager kunne ikke have opnået en berettiget forventning om lovlighed baseret på den tidligere kontrol.
Nævnet vurderede, at udsagnet "et højt indhold af valleprotein" er en ernæringsanprisning efter Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, da det antyder gavnlige ernæringsmæssige egenskaber. Nævnet fandt, at denne anprisning er omfattet af den godkendte ernæringsanprisning "Højt proteinindhold" i Anprisningsforordningens bilag, da den må antages at have samme mening for forbrugeren.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt dog, at Fødevarestyrelsen ikke havde godtgjort, at anvendelsen af denne anprisning var i strid med anvendelsesbetingelserne i Anprisningsforordningens bilag, herunder kravet om, at mindst 20 % af fødevarernes energiindhold hidrører fra proteiner. Derfor skulle denne anprisning udgå af grundlaget for indskærpelsen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en klage indgivet af en virksomhed over en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende ernæringsanprisninger på fødevarer. Fødevarestyrelsen foretog et kontrolbesøg den 26. november 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden markedsførte en proteinbar med anprisningerne "High in Dietary Fiber" og "20+ næringsstoffer".
Fødevarestyrelsen vurderede oprindeligt, at proteinbaren ikke opfyldte kravene til anprisningen "højt fiberindhold", specifikt kriteriet om mindst 3 gram fibre pr. 100 kcal. Baren indeholdt 5 gram fibre pr. 70 gram med et energiindhold på 300 kcal, svarende til 1,7 gram fibre pr. 100 kcal. Anprisningen "20+ næringsstoffer" blev desuden anset for uspecifik og dermed ikke tilladt.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt under besøget, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og opfylder kriterierne for anvendelse. Denne indskærpelse fremgik også af kontrolrapporten, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede den 6. december 2018 en del af indskærpelsesgrundlaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært:
Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 20. december 2018. De præciserede, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1. Vedrørende betegnelsen "energibar" oplyste styrelsen, at dette var en dialog efter kontrolrapportens afslutning, og der var derfor ikke truffet en afgørelse herom.
Fødevarestyrelsen bekræftede, at proteinbaren opfyldte kriteriet for "High in Dietary Fiber" (mindst 6 gram fibre pr. 100 gram), og dette forhold blev derfor ændret i kontrolrapporten den 14. december 2018 til "Ingen anmærkninger". Indskærpelsen vedrørte herefter udelukkende anprisningen "20+ næringsstoffer", som ikke er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og dermed ikke er en tilladt anprisning. Klager havde ikke anført bemærkninger til dette forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed om at ændre markedsføringen af produkterne "F 1" og "F ...
Læs mere
Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende vildledende markedsføring af børnemad