Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Kystdirektoratets afgørelse om fastsættelse af ny frist for efterkommelse af påbud

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 19. april 2022, som fastsatte en ny frist for efterkommelse af et påbud. Påbuddet var en konsekvens af Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afslag af 23. september 2021 på en lovliggørende dispensation til bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Middelfart Kommune.

Baggrund for påbuddet

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde den 23. september 2021 stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse af 17. marts 2020. Denne afgørelse indebar afslag på dispensation til anvendelse af bebyggelse som sommerhus samt afslag på lovliggørende dispensation til eksisterende bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet besigtigede ejendommen den 10. april 2022 for at kontrollere lovliggørelsen.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 2. juni 2022. Klageren anførte primært følgende argumenter:

• Skurene på ejendommen er ikke tinglyst til nedrivning.
• Klageren ønsker at bevare et enkelt skur.
• Middelfart Kommune er af den opfattelse, at begge skure bør bevares.

Klageren oplyste desuden, at ejendommen blev købt med tinglyst nedrivning af beboelse, hvilket er udført og godkendt af Kystdirektoratet. Klageren fandt det uretfærdigt, at et af skurene ikke kunne bevares, og udtrykte frustration over manglende mulighed for dialog med Kystdirektoratets sagsbehandler. Under en høring med Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede klageren, at ønsket ikke var en genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse, men en "saglig diskussion" om sagen. Klageren rejste også spørgsmål ved Kystdirektoratets sagsbehandlings neutralitet, da sagsbehandleren, der krævede lovliggørelse, også stod for sagsbehandlingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse om fastsættelse af en ny frist for efterkommelse af påbud. Nævnet vurderede, at Kystdirektoratets afgørelse var truffet som led i direktoratets tilsynsvirksomhed.

Nævnets kompetence

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4 kan Kystdirektoratets afgørelser og beslutninger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser truffet som led i Kystdirektoratets tilsyn ikke påklages til nævnet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt. Da Kystdirektoratets afgørelse udelukkende fastsatte en ny frist for at efterkomme et tidligere påbud, blev den anset for en tilsynsafgørelse, som nævnet ikke har kompetence til at behandle.

Afgørelse og retsvirkning

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser derfor at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.