Planklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af carport

Slagelse Kommune udstedte den 12. maj 2022 et påbud om fysisk lovliggørelse af en carport beliggende på ejendommen [A1], 4243 Rude. Ejeren af ejendommen har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet, som har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet.

Ejendommen og lokalplanen

Den omstridte carport er ifølge sagens oplysninger opført mindre end 2,5 meter fra naboskel. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 86, Sommerhusområder ved Bisserup. Denne lokalplan fastsætter i § 8.5.3, at carporte skal placeres mindst 2,5 meter fra naboskel. Konkret er carporten 47 m2 (inkl. tagudhæng) og placeret 1,37 meter fra skel mod nord og 0,96 meter fra skel mod vest.

Forløbet før afgørelsen

Sagen har et længere forløb. Kommunen blev opmærksom på carportens placering den 6. februar 2019 og anmodede ejeren om en redegørelse den 11. februar 2019. Efter en ansøgning om dispensation den 24. maj 2019, meddelte kommunen afslag den 27. juni 2019. Den 16. oktober 2019 varslede kommunen et påbud om lovliggørelse med frist til 1. oktober 2020.

Efter løbende dialog med ejerens repræsentanter i foråret 2020, udstedte kommunen den 9. december 2020 et påbud om fysisk lovliggørelse. Dette påbud blev dog ophævet af Planklagenævnet den 12. januar 2022, da det ikke var sendt til den rette adressat. Kommunen varslede herefter et nyt påbud den 15. februar 2022, hvilket førte til det endelige påbud af 12. maj 2022. Påbuddet kræver, at carporten afkortes for at overholde den fastsatte skelafstand.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Slagelse Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af en carport. Nævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Kommunen har tilsynspligt efter Planloven § 51, stk. 3, hvilket indebærer en pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning. Nævnet har i denne sag prøvet spørgsmålet om myndighedspassivitet.

Myndighedspassivitet

Klageren gjorde gældende, at der forelå både konkret og overordnet myndighedspassivitet, idet kommunen ikke tidligere havde håndhævet lokalplanen konsekvent i området, hvilket skulle have skabt en berettiget forventning om, at byggeri i skel var acceptabelt.

Planklagenævnet vurderede, at en kommune kan fortabe retten til at kræve lovliggørelse, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort, f.eks. ved myndighedspassivitet. Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold, men planloven fastsætter ikke frister for sagsbehandlingen. Ved vurderingen af myndighedspassivitet lægges der vægt på den forløbne tid, ejerens grund til at tro, at kommunens tavshed er accept, og om det er kommunens ansvar, at kravet ikke er rejst tidligere. Det er en betingelse, at tilsynsmyndigheden har gjort ejeren bekendt med, at en undersøgelse er indledt.

Planklagenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens forløb, at kommunen ikke har udvist myndighedspassivitet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen hurtigt påbegyndte sagsbehandlingen efter at være blevet bekendt med forholdet i februar 2019, herunder anmodning om redegørelse, afslag på dispensation, varsel om påbud og det efterfølgende påbud. Nævnet bemærkede desuden, at det forhold, at kommunen eventuelt ikke har håndhævet over for andre ejendomme i området, ikke kan føre til myndighedspassivitet i den konkrete sag, da det er en betingelse, at ejeren er gjort bekendt med en indledt undersøgelse. Nævnet kan ikke tage stilling til kommunens prioritering af tilsynsopgaven.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende lighedsgrundsætningen, proportionalitet og værdispild, da nævnet allerede den 12. januar 2022 havde afgjort, at kommunens påbud ikke var i strid med disse principper. Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom manglende naboklager eller carportens indvirkning på områdets fortætning, blev heller ikke behandlet, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven, men afgørelsens hensigtsmæssighed.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Slagelse Kommunes påbud af 12. maj 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.