Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om vedligeholdelse af Vester Nebel Å

Sagen omhandler Kolding Kommunes vedligeholdelse af Vester Nebel Å på strækningen [F1], som er et offentligt vandløb omfattet af ”Regulativ for Vester Nebel Å” af 30. juni 1988. Klager, en bredejer til den omhandlede strækning, påklagede kommunens afgørelse af 6. april 2022 om, at en udført oprensning var tilstrækkelig.

Sagens forhistorie og kommunens afgørelse

Den 9. september 2021 meddelte Kolding Kommune dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af Vester Nebel Å. Samtidig traf kommunen afgørelse efter Vandløbslovens § 12 og Vandløbslovens § 27 om, at der skulle foretages en oprensning for at genskabe vandføringsevnen fra 1995. Kommunen begrundede dette med, at det gældende regulativ var under revision, da det ulovligt udlagde en del af vandløbet som naturvandløb uden faste krav til skikkelse eller vandføringsevne. Som midlertidigt administrationsgrundlag anvendte kommunen derfor den formodede vandføringsevne fra 1995, baseret på en opmåling fra Vejle Amt, og lagde en vandspejlstolerance på 10 cm til grund.

Den påklagede afgørelse af 6. april 2022 fastslog, at oprensningen udført i oktober 2021 var i overensstemmelse med kommunens afgørelse af 9. september 2021, og at vandføringsevnen ikke var ringere end i 1995. Kommunen havde foretaget vandspejlsberegninger, der viste, at vandspejlet kun havde hævet sig 3-8 cm, hvilket var inden for den fastsatte tolerance. Kommunen erkendte en bundhævning nedstrøms [F2], men mente ikke, det forpligtede til yderligere oprensning, da det ikke skyldtes lokale forhold på strækningen.

Klagers anbringender

Klager anførte, at:

• Det gyldige administrationsgrundlag var regulativet fra 1988, som ikke indeholdt krav til vandføringsevne eller en vandspejlstolerance på 10 cm. Klager mente, at kommunen var forpligtet til at grave ned til de indmålte bundkoter i regulativet.
• Kolding Kommunes vandspejlsberegninger for 1995-skikkelsen ikke var retvisende, da kommunen havde ændret tre tværprofilers bundpunkter med 17 cm. Kommunen havde derfor ikke dokumenteret, at vandføringsevnen fra 1995 var genskabt.
• Strækningen fungerede som et sandfang, hvilket var uhensigtsmæssigt for færdselsmulighederne på de omkringliggende enge. Klager mente, at kommunen ikke efterlevede regulativets pkt. 8.5 om ligelig fordeling af ulemper.
• Kommunen burde have forholdt sig til fremtidig kontrol af strækningen og spørgsmålet om erstatning efter Vandløbslovens § 28 for skader påført klagers ejendom.
• Kommunen også var forpligtet til at vedligeholde strækningen nedstrøms [F2].

Kolding Kommune fastholdt i sine bemærkninger, at oprensningen var gennemført, og at vandføringsevnen fra 1995 var genskabt. Kommunen bemærkede, at spørgsmålet om fremtidig kontrol ville blive behandlet i den igangværende revision af regulativet, og at spørgsmålet om erstatning faldt uden for Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kolding Kommunes afgørelse af 6. april 2022 om vedligeholdelse af Vester Nebel Å på strækningen [F1]. Nævnet finder, at Kolding Kommune på afgørelsestidspunktet ikke har dokumenteret at have opfyldt sin vedligeholdelsespligt på strækningen.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at det nuværende regulativ ulovligt udlægger strækningen som et naturvandløb. Dette betyder, at der ikke er en gyldig regulativbestemmelse, der fastlægger, hvilken skikkelse eller vandføringsevne kommunen skal søge at bevare ved sin vedligeholdelse. Så længe regulativet ikke fastlægger en gyldig skikkelse eller vandføringsevne for strækningen, vil det ikke være muligt for kommunen at dokumentere overholdelsen af vedligeholdelsespligten efter Vandløbslovens § 27, stk. 1, jf. Vandløbslovens § 31, stk. 1.

Nævnet bemærkede, at kommunens argumentation om at fastsætte vedligeholdelsen ud fra vandløbets vandføringsevne i 1995, indtil et nyt regulativ foreligger, ikke kunne føre til et andet resultat. Dette skyldes, at vandføringsevnen ikke er beskrevet i regulativet, og det er forudsat i Vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at et offentligt vandløbs skikkelse eller vandføringsevne kun kan fastsættes gyldigt i et regulativ.

Nævnet præciserede desuden, at det ikke følger af regulativet, at Kolding Kommune er forpligtet til at grave ned til de oplyste bundkoter. Dette skyldes, at regulativet ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastlægge en skikkelse i vandløbslovens forstand, som kræver faste angivelser af bundbredde, bundkote og skråningsanlæg, og ikke kun bundkoter.

Afgrænsning af nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke behandlet spørgsmålet om vedligeholdelse af andre strækninger end [F1], da Kolding Kommune endnu ikke har truffet afgørelser herom. Nævnet har desuden ikke truffet afgørelse om en eventuel erstatning efter Vandløbslovens § 28, idet økonomiske spørgsmål efter vandløbsloven ikke kan påklages til nævnet, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1. Nævnet bemærkede dog, at klager har mulighed for at indbringe spørgsmålet om erstatning for taksationsmyndighederne efter Lov om offentlige veje § 105 og Lov om offentlige veje § 106, jf. Vandløbslovens § 73, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.