Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til etablering af minivådområde i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune afslog den 8. april 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af et minivådområde på matr.nr. [F1]. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet krævede landzonetilladelse, om tilladelse kunne gives, og om kommunen havde et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Ejendommen og kommuneplanen for området

Ejendommen, matr.nr. [F1], er en landbrugsejendom på 24,5 ha beliggende i landzone. Den ansøgte placering af minivådområdet ligger i et område, der i kommuneplan 2021 for Slagelse Kommune er udpeget som lavbundsareal, naturnetværk spredningskorridor, kirkeomgivelser og beskyttet ådal. Området ligger uden for kommuneplanens rammer.

Kommuneplanens retningslinjer er restriktive for disse udpegninger:

• Retningslinje 9.5 Lavbundsarealer: Skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre genskabelse af naturligt vandstandsniveau eller er i modstrid med intentionen om at skabe vådområder.
• Retningslinje 9.6 Grønt Danmarkskort: Kerneområder og spredningskorridorer skal sikres mod forringelse af levevilkår for dyre- og plantearter. Beskyttelseshensyn vejer tungere end benyttelseshensyn.
• Retningslinje 9.4 Landskab (Ådal): I beskyttede ådale kan der ikke opføres bebyggelse, tekniske anlæg eller andre bygninger/anlæg, medmindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften, eller det fremmer formidlingen af områdets kvaliteter. Oplevelsen af landskabet vejer tungere end benyttelseshensyn.

Området er desuden kortlagt som karakterområde nr. 14 Vårby Å og Bjerge Å Smeltevandsdal, med stor sårbarhed og et strategisk mål om beskyttelse på grund af særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Det ansøgte minivådområde

Ansøgningen omhandlede etablering af et minivådområde på ca. 1 ha på den nordvestligste del af matr.nr. [F1]. Det skulle bestå af omkring tre bassiner samt et sedimentbassin. Formålet var at fjerne nitrat og fosfor fra drænvand fra et opland på ca. 99 ha, før vandet ledes ud i en nærliggende å. Den bortgravede jord skulle placeres i et dige omkring vådområdet.

Kommunens afslag

Slagelse Kommune begrundede afslaget med, at minivådområdet betragtes som et teknisk anlæg, hvilket er problematisk i et område udpeget som beskyttet ådal og spredningskorridor, hvor praksis er restriktiv, og beskyttelseshensyn vejer tungere end benyttelseshensyn. Kommunen anførte også, at anlægget ville kunne forhindre genskabelse af det naturlige vandstandsniveau i lavbundsarealerne. Endvidere vurderede kommunen, at de store terrænreguleringer og diger ville virke unaturligt og i modstrid med de landskabelige hensyn i ådalen.

Klagen

Klageren udtrykte utilfredshed med kommunens sagsbehandling, herunder en aflyst møde og indhentning af ufuldstændige oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening. Klageren anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et forkert og ufuldstændigt grundlag, herunder fejlagtige oplysninger om minivådområdets placering (3 m fra åen) og eksistensen af en vold/dige rundt om området.

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til etablering af et minivådområde. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har prøvet alle klagepunkter i sagen.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fastslog, at etablering af minivådområdet udgør en ændret anvendelse af arealet, som kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet fandt, at minivådområdet ikke er et erhvervsmæssigt nødvendigt anlæg for landbrugsdriften, og at ingen af undtagelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 eller Planlovens §§ 37-38 finder anvendelse. Derfor er det ansøgte ikke undtaget kravet om landzonetilladelse.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Planklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Nævnet lagde vægt på, at kommunens afslag var baseret på en skønsmæssig vurdering af det ansøgtes overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og påvirkning af landskabet. Nævnet fandt ikke, at et aflyst møde eller kommunens indhentning af oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening havde medført, at afgørelsen var truffet på et forkert grundlag, da klagerens bemærkninger var indgået i kommunens vurdering.

Landzonetilladelse til etablering af minivådområde

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Slagelse Kommunes vurdering om afslag på landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Det ansøgte minivådområde er en ændret anvendelse, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens udpegninger og retningslinjer for området.
• Anlægget vil medføre terrænændringer, der påvirker det landskabelige udtryk uhensigtsmæssigt og skæmmende, da det vil virke som et fremmedelement i ådalen.

Selvom formålet med minivådområdet – at reducere udledningen af kvælstof og fosfor – i sig selv taler for en landzonetilladelse, fandt nævnet ikke, at dette alene kunne begrunde en tilladelse. Dette skyldes de væsentlige landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, der taler imod en tilladelse i det pågældende område.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæster Slagelse Kommunes afgørelse af 8. april 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.