Planklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om dispensation til støttemur

Planklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 7. april 2022. Den oprindelige sag omhandlede Sorø Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. SK 47, Boligområdet Klokkergården på Frederiksberg, vedrørende en støttemur og terrænregulering på ejendommen [adresse1] og mellem [adresse1] og [adresse2].

Planklagenævnet havde i sin oprindelige afgørelse ophævet den del af kommunens afslag, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 9.9, da forholdet ikke krævede dispensation. Den resterende del af klagen blev ikke imødekommet.

Klagerne anmodede om genoptagelse af sagen med henvisning til to hovedpunkter:

Påståede væsentlige sagsbehandlingsfejl

Klagerne gjorde gældende, at Planklagenævnets afgørelse var baseret på forkerte faktiske oplysninger. De anførte, at en e-mail fra kommunen af 11. maj 2017, som nævnet havde lagt afgørende vægt på, ikke relaterede sig til den omstridte støttemur, men derimod til terrænregulering ud mod et fællesareal mod øst. Desuden hævdede klagerne, at nævnet fejlagtigt havde lagt til grund, at kommunen først i 2020 blev bekendt med støttemuren, selvom kommunen konstaterede muren allerede i 2017.

Nye faktiske oplysninger

Klagerne bestred nævnets tidligere vurdering af, at der ikke ville opstå et væsentligt værdispild ved en lovliggørelse af støttemuren og reetablering af terrænet. De fremlagde oplysninger om, at reetableringsudgifterne ville beløbe sig til 125.000 kr. + moms.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, og har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye, væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller væsentlige nye retlige forhold. Nævnet er dog ikke forpligtet til at genoptage en sag alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis.

Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen af 7. april 2022, da betingelserne for genoptagelse ikke blev anset for opfyldt.

Vurdering af sagsbehandlingsfejl

Planklagenævnet bemærkede, at det i sin afgørelse af 7. april 2022 allerede havde lagt til grund, at kommunen blev bekendt med støttemuren i 2017, hvilket modsiger klagernes påstand om, at nævnet skulle have antaget, at kommunen først kendte til muren i 2020. Vedrørende e-mailen af 11. maj 2017 fastholdt nævnet, at e-mailen udtrykkeligt relaterede sig til støttemuren. Det fremgik klart, at kommunen havde konstateret, at den ansøgte støttemur allerede var opført, og at den krævede dispensation fra lokalplanen. Kommunen anmodede desuden om supplerende oplysninger om støttemurenes højde, længde, materiale og farve for at kunne behandle ansøgningen. På denne baggrund fandt Planklagenævnet ikke, at der var begået en sagsbehandlingsfejl ved at lægge afgørende vægt på denne e-mail.

Vurdering af nye faktiske oplysninger

Planklagenævnet henviste til sin tidligere afgørelse, hvor det blev vurderet, at en lovliggørelse af en støttemur og reetablering af terrænet ikke ville medføre et sådant værdispild, at det kunne opveje hensynet til retshåndhævelsen. Nævnet fandt, at de nye oplysninger om reetableringsudgifterne på 125.000 kr. + moms ikke var af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis disse oplysninger havde foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til sagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.