Afvisning af klage over kanoplads ved Suså grundet manglende klageberettigelse

Sagen omhandler Sorø Kommunes afgørelse af 22. marts 2022 om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og tilladelse efter vandløbslovens § 47 til etablering af en plads til isætning af kanoer i Suså. Projektet omfatter en 6 meter lang isætningsplads, en 8 meter lang isætningsrampe og opsætning af to skilte på matr. nr. [F1] i Sorø.

Det ansøgte anlæg ønskes etableret på et areal, der er registreret som beskyttet eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen vurderede, at pladsen ikke ville medføre væsentlig negativ påvirkning af naturtypen eller vandløbets afvandingsmæssige eller miljømæssige forhold. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering § 17.

Klager og deres anbringender

To naboejere (klager 1 og klager 2) påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager 1 anførte, at pladsen ville medføre øget menneskelig aktivitet til gene for naboer og dyreliv, herunder bilag IV-arter. Klageren mente også, at projektet var uforeneligt med et igangværende projekt om etablering af levesteder for tykskallet malermusling i åen, som er udpeget som Natura 2000-område (H194).

Klager 2 fremhævede, at projektet ville øge belastningen i området, at der allerede var en kanoplads i nærheden, og at placeringen var uhensigtsmæssig over for naboer. Begge klagere mente, at projektet stred mod ønsket om at forbedre vandløbet for malermuslingen.

Kommunens og Fredningsnævnets bemærkninger

Sorø Kommune bemærkede, at de havde undersøgt alternative løsninger og vurderede, at klagerne ikke var klageberettigede. Det berørte areal er omfattet af en fredning fra 1967, og Fredningsnævnet for Vestsjælland havde den 28. februar 2022 truffet afgørelse om dispensation til projektet efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. En betingelse var, at der skulle spærres for kørende trafik til stedet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagerne over Sorø Kommunes afgørelse om dispensation og tilladelse til etablering af en kanoplads i Suså. Afvisningen skyldtes, at klagerne ikke blev anset for klageberettigede i henhold til hverken naturbeskyttelsesloven eller vandløbsloven.

Klageberettigelse efter naturbeskyttelsesloven

Nævnet fastslog, at klagerne ikke var klageberettigede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, da de hverken var adressater for afgørelsen eller faldt inden for de øvrige kategorier af klageberettigede. Nabohensyn og -interesser er ikke beskyttet under naturbeskyttelsesloven.

Klageberettigelse efter vandløbsloven

For så vidt angår vandløbsloven, fandt nævnet, at klagerne heller ikke var klageberettigede i henhold til Vandløbslovens § 84, stk. 1. Klageberettigelse efter denne lov forudsætter en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som skal være af vandafledningsmæssig eller miljømæssig karakter, og som loven har til formål at varetage. Nævnet lagde vægt på, at klagernes anbringender primært vedrørte nabogener og en mere generel interesse i områdets natur- og miljøforhold, hvilket ikke er formålet med vandløbsloven. Forebyggelse af nabogener er ikke et forhold, som vandløbsloven varetager.

Nævnet bemærkede desuden, at beliggenheden af klagernes matrikler i umiddelbar nærhed af projektområdet ikke i sig selv var tilstrækkelig til at opfylde lovens krav om en individuel, væsentlig interesse. Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne heller ikke tage stilling til gyldigheden af en fredningsdispensation, herunder spørgsmålet om manglende samtykke fra påtaleberettigede, i en sag om klage over en tilladelse efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelsesloven.