Stadfæstelse af landzonetilladelse til udstykning af ny landbrugsejendom på Langeland

Langeland Kommune meddelte den 24. februar 2022 landzonetilladelse til udstykning af en ny landbrugsejendom, der omfatter matriklerne [F1], [F2], [F3], [F4] og [F5]. Denne afgørelse blev påklaget af en nabo, en gruppe lokale beboere og Danmarks Naturfredningsforening, Langeland. Klagerne anførte, at afgørelsen var i strid med gældende lovgivning og kommuneplanen.

Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmål vedrørende:

• Hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
• Om afgørelsen strider mod planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter.
• Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter.

Ejendommen og kommuneplanen

De omhandlede matrikler ligger i landzone og var før udstykningen en del af to landbrugsejendomme. Området er udpeget som større sammenhængende landskab i kommuneplan 2021 for Langeland Kommune. Dele af den nye ejendom er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab, geologisk beskyttelsesområde og særligt værdifuldt landbrugsområde. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer og ca. 1,7 km fra kysten samt 1,2 km fra Natura 2000-område N127, Sydfynske Øhav.

Kommuneplanens retningslinjer for disse områder fremhæver:

• Særligt værdifulde landbrugsområder (retningslinje 5.2.2): Landbrugsinteresser skal prioriteres højt, men kan tilsidesættes af hensyn til byudvikling, infrastruktur, miljø og naturgenopretning.
• Geologiske beskyttelsesområder (retningslinje 8.1.1): Karakteristiske landskaber og geologiske træk må ikke sløres eller ødelægges af bebyggelse, anlæg, gravning, skovtilplantning, terrænændringer eller kystsikring.
• Værdifulde landskaber (bevaringsværdige landskaber, retningslinje 8.2.1): Landskabets karakter skal beskyttes, og ændringer må kun ske i ubetydeligt omfang, medmindre væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggør det, og der stilles krav om erstatningsområder eller særlige tiltag.

Den ansøgte udstykning omfatter ca. 23,09 ha og vedrører matr.nr. [F1] fra en landbrugsejendom på ca. 91 ha og matr.nr. [F2], [F3], [F4] og [F5] fra en landbrugsejendom på ca. 90,5 ha. Matr.nr. [F1] har en beboelsesbygning på 184 m² og lagerbygninger/maskinhal på i alt 3.115 m².

Tidligere forløb

• § 16 b-tilladelse efter husdyrbrugloven: Svendborg Kommune gav den 9. september 2021 tilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b, stk. 1 til opførelse af en ny klimastald med produktionsareal på 4.739 m² til 90.000 smågrise årligt, samt en gyllebeholder og to siloer på matr.nr. [F1].
• Tilladelse efter landbrugsloven: Landbrugsstyrelsen gav den 10. november 2021 tilladelse til at oprette en ny landbrugsejendom på ca. 23 ha med bestående bygninger ved udstykning af bygningssættet på matr.nr. [F1] og de øvrige matrikler i henhold til Landbrugslovens § 30, stk. 2.

Langeland Kommunes afgørelse

Langeland Kommune gav den 24. februar 2022 landzonetilladelse på vilkår. Kommunen lagde vægt på, at udstykningen sker til eksisterende grænser, at etablering af et landbrug tilladt efter landbrugsloven bør tillades, at området er særligt værdifuldt landbrugsområde, og at arealerne fortsat anvendes til landbrugsformål. Kommunen vurderede, at udstykningen ikke var i strid med planloven eller kommuneplanen.

Vedrørende bilag IV-arter vurderede kommunen, at udstykningen ikke påvirker området, da der ikke var kendskab til konkrete forekomster af arter eller levesteder i nærheden af matr.nr. [F1], selvom springfrø, stor vandsalamander og sydflagermus forventes at findes i området.

Klagerne

Klagerne modtoges af Planklagenævnet i maj 2022. Klagerne anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, da der ifølge klagerne lever og yngler sådanne arter i området. Desuden blev det anført, at landzonetilladelsen var i strid med kommuneplanen, herunder udpegningerne som geologisk beskyttelsesområde, landskabelige værdier og særligt værdifuldt landbrugsområde. Klagerne mente også, at svineproduktionen ikke var afhængig af kystnærhed og derfor ikke burde placeres i kystnærhedszonen. Endvidere blev der klaget over potentielle nabogener i form af yderligere bebyggelse, lugtgener, øget trafik, støj og støv. Klagerne mente, at det ansøgte var i strid med planlovens formål og kunne medføre uønsket præcedens. Klagepunkter vedrørende miljøtilladelsen og tidligere forhold, herunder ophævelse af lokalplan 1.02, blev ikke behandlet af Planklagenævnet, da de falder uden for nævnets kompetence eller den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet stadfæster Langeland Kommunes afgørelse af 24. februar 2022 om landzonetilladelse til udstykning til ny landbrugsejendom.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven.

Undtagelse fra kravet om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Selvom Planlovens § 36, stk. 1, nr. 1 undtager visse udstykninger til samdrift, fandt Planklagenævnet, at den ansøgte udstykning ikke var omfattet af denne undtagelse, da der oprettes en ny selvstændig ejendom til etablering af et nyt landbrug, som ikke skal drives sammen med en anden landbrugsejendom. Udstykningen kræver derfor landzonetilladelse.

Påvirkning af bilag IV-arter

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, som de kunne dokumentere lever og yngler i området (stor vandsalamander, spidssnudet frø/springfrø og flagermus). Planklagenævnet bemærkede, at Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) er implementeret i dansk ret, bl.a. via Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udstykningen ikke kan medføre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, da udstykningen ikke medfører ændringer i form af øget bebyggelse eller nedrivning af bebyggelse. Vurderingen vedrørte alene landzonetilladelsen til udstykning, mens vurderingen af påvirkning fra husdyrbruget henhører under Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landzonetilladelse til udstykning til ny landbrugsejendom

Klagerne anførte, at tilladelsen var i strid med kommuneplanen og ville medføre væsentlig påvirkning af landskabet og nabogener. Planklagenævnet lagde til grund, at formålet med udstykningen var at etablere et nyt landbrug med svineproduktion, ikke blot en byggegrund til beboelsesformål. Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til udstykningen, idet hensynet til de primære erhvervsinteresser (landbruget) udgør et tungtvejende hensyn efter landzonereglerne. Nævnet vurderede, at landskabelige eller planlægningsmæssige forhold ikke var til hinder for tilladelsen, da området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, og den ansøgte udstykning ikke forventes at have en sådan indvirkning på kystlandskabet eller de landskabelige og geologiske værdier, at der skulle gives afslag. Nævnet bemærkede, at udpegning til placering af større husdyrbrug alene er en positiv udpegning af egnede områder. Endvidere fandt nævnet, at den ansøgte udstykning ikke ville medføre nabogener i et sådant omfang, at det i sig selv kunne medføre et afslag, da afstandskrav varetages af husdyrbrugloven, og trafik fra landbrugsdrift må forventes i landzone.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet har alene kompetence til at behandle forhold reguleret af planloven og omfattet af den påklagede afgørelse om landzonetilladelse til udstykning. Klagepunkter vedrørende miljøtilladelsen efter husdyrbrugloven og tidligere forhold, såsom ophævelse af lokalplan 1.02 eller ansøgerens ansvarlighed, blev derfor ikke behandlet af nævnet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæster Langeland Kommunes afgørelse af 24. februar 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.