Klage over Frederikshavn Kommunes lokalplan nr. SAE.C.01.20.02, boligområde syd for [A1], Sæby

Frederikshavn Kommune vedtog den 31. januar 2022 lokalplan nr. SAE.C.01.20.02, boligområde syd for [A1], Sæby. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af to beboelsesejendomme i 3 1/2 etager og tillade anvendelse af stueetagen til bolig, hvilket afviger fra tidligere krav om detailbutikker, restaurant, hotel eller café. Planområdet er beliggende i byzone centralt i Sæby og omfatter en matrikel på 1.850 m2, hvor eksisterende bolig- og erhvervsejendomme forudsættes nedrevet.

En virksomhed i området klagede over planvedtagelsen, og Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål:

Klagepunkter

• Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
• Om planvedtagelsen er i strid med lighedsgrundsætningen.
• Om kommunen har hjemmel til at vedtage en lokalplan, der strider mod en tidligere lokalplan.

Planklagenævnet modtog klagen den 3. maj 2022 og traf den 24. maj 2022 afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at lokalplanen fortsat gælder.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Nævnet vurderede, at kommunen har et vidt planlægningsmæssigt skøn i forhold til lokalplaners indhold, som nævnet ikke kan efterprøve med hensyn til hensigtsmæssighed eller rimelighed. Nævnet kan dog prøve, om planlægningen er i overensstemmelse med Planloven § 15, stk. 1 og varetager planmæssige hensyn uden usaglige hensyn. Kommunen kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant, jf. Planloven § 13, stk. 1. Nævnet fandt, at lokalplanens formål, som beskrevet i § 1, udgjorde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Formålet omfatter sikring af områdets anvendelse til erhverv og beboelse samt bevarelse af Sæbys købstadsarkitektur. Det blev fastslået, at det ikke er usagligt, at en kommune vedtager en lokalplan på baggrund af et konkret ønske fra en bygherre, selvom denne har en økonomisk interesse. Klagerens henvisning til U 1990.106 H blev ikke fundet sammenlignelig, da den sag omhandlede lovliggørelse af et allerede delvist opført byggeri af hensyn til kommunens og bygherrens privatøkonomiske interesser.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet afviste klagepunktet om strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen kan frit beslutte at tilvejebringe en lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 1, og er ikke afskåret fra at vedtage planer, der muliggør anvendelser, som tidligere ikke var mulige, eller som fortsat ikke er mulige i andre områder. Formålet med planlægning er netop at udlægge områder til forskellige anvendelser.

Forholdet mellem tidligere og ny lokalplan

Nævnet fandt, at kommunen har hjemmel til at vedtage en ny lokalplan, der strider mod en gældende lokalplan. Dette er muligt, når det er planlægningsmæssigt relevant, jf. Planloven § 13, stk. 1. Det er dog et krav, at den nye lokalplan udtrykkeligt angiver, hvilke dele af en eksisterende lokalplan der ophæves. I denne sag fremgik det af § 11 i lokalplan nr. SAE.C.01.20.02, at lokalplan nr. 4.56.0 ophæves for det område, der er omfattet af den nye plan.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold.