Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud og udelukkelse fra lignende ordninger

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. november 2021, hvor en tilsagnshaver fik afslag på udbetaling af tilskud, bortfald af tilsagn under ordningen miljøteknologi 2016 og udelukkelse fra at søge om tilskud under lignende ordninger i 2021 og 2022. Tilsagnet vedrørte tilskud til investering i en ny kamerastyret radrenser.

Klageren ansøgte den 1. september 2016 om tilskud til en Steketee rækkerenser og modtog tilsagn på 140.600 kr. den 14. juni 2017. Den 7. august 2018 anmodede klageren om udbetaling af tilskuddet og oplyste omkostninger på i alt 336.211,41 kr. Klageren medsendte to fakturaer, herunder en fra en fransk leverandør på 11.300 €, hvoraf det fremgik, at maskinen var fra 2014 og først taget i brug i 2015. I slutrapporten oplyste klageren, at der ikke var foretaget ændringer i projektet, og at der var valgt en alternativ leverandør.

Landbrugsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren havde fortiet oplysninger om projektets tilskudsberettigede udgifter og givet urigtige oplysninger om projektforløbet i slutrapporten. Styrelsen mente, at klageren havde leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte. Styrelsen henviste til, at tilskudsberettigede udgifter ikke kan omfatte udgifter til brugt materiel, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 12, nr. 2. Endvidere henviste styrelsen til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 19, stk. 1 om bortfald af tilsagn ved urigtige eller vildledende oplysninger. Styrelsen henviste også til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 6, som grundlag for afslag på støtte og udelukkelse fra lignende ordninger.

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 24. november 2021 og anførte, at afgørelsen var behæftet med fejl og udgjorde magtfordrejning. Klageren kritiserede også Landbrugsstyrelsens oversendelse af sagen til politiet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og har fokuseret på spørgsmålene om falsk bevismateriale og fortielse af oplysninger. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at behandle klagepunktet vedrørende Landbrugsstyrelsens oversendelse af sagen til politiet, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.

Vurdering af falsk bevismateriale

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde godtgjort, at klageren havde leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte efter Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 6. Nævnet vurderede, at den fremsendte faktura for den brugte maskine ikke kunne anses for at være falsk, da den var udstedt af forhandleren, og der ikke forelå holdepunkter for forfalskning. Nævnet lagde vægt på, at det ud fra dokumentationen var muligt at danne sig et retvisende billede af de foretagne dispositioner. Klagerens erklæringer i slutrapporten om, at projektet ikke var ændret, udgjorde ifølge nævnet ikke bevismateriale i forordningens forstand, men alene selve oplysningen.

Vurdering af fortielse af oplysninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt heller ikke, at Landbrugsstyrelsen havde godtgjort, at klageren havde fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at fakturaen tydeligt angav maskinens årgang (2014) og første ibrugtagning (2015), og at fakturaen var indsendt af klageren selv. Dermed var oplysningen om, at maskinen var brugt, ikke fortiet.

Nævnets øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ved en fornyet behandling af sagen bør overveje, om der alene skal ske helt eller delvist bortfald af tilsagn eller nedsættelse af tilskud under henvisning til bekendtgørelsens kapitel 9. Styrelsen bør endvidere overveje, om en samlet vurdering, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 5, resulterer i en så alvorlig manglende opfyldelse, der medfører udelukkelse fra lignende ordninger i en toårig periode, og i den forbindelse inddrage proportionalitetsprincippet.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. november 2021 om bortfald af tilsagn om tilskud, afslag på anmodning om udbetaling af tilskud og udelukkelse fra at søge om tilskud under lignende ordninger i 2021 og 2022. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.