Ændring af afslag på lovliggørende dispensation til opstilling af skulptur på klitfredet areal

Sagen omhandler en klage fra en lokal forening over Kystdirektoratets afslag på en lovliggørende dispensation til skulpturen ”Mary”, der blev opstillet i 2014 på et klitfredet areal ved Agger.

Skulpturen og dens placering

Skulpturen ”Mary” er en granitskulptur, der forestiller en fiskerkone med sin søn, som spejder ud over havet. Den er placeret på et areal ejet af staten, som er omfattet af klitfredning i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1. Området er i forvejen præget af menneskeskabte anlæg, herunder:

• Et betonplateau fra 2005, anlagt som del af en handicapsti.
• Et signalhus, en salutkanon og en signalmast.
• Omfattende kystsikring i form af diger og høfder.

Skulpturen blev finansieret af lokale og nationale fonde og fungerer som et kulturelt samlingspunkt for lokalsamfundet.

Sagens forløb og Kystdirektoratets afgørelse

I 2014 gav Kystdirektoratet, i sin egenskab af grundejer, en accept af skulpturens placering, men gjorde samtidig opmærksom på, at området var klitfredet. På daværende tidspunkt var kompetencen for klitfredning hos Naturstyrelsen. Kompetencen overgik til Kystdirektoratet i 2016.

Efter at være blevet opmærksom på den manglende dispensation i 2017, meddelte Kystdirektoratet den 16. december 2021 afslag på en lovliggørende dispensation og påbød skulpturen fjernet. Kystdirektoratet lagde vægt på, at der som udgangspunkt ikke gives dispensation til permanente anlæg inden for klitfredningslinjen, og at skulpturen fremstod markant i det åbne kystlandskab. Direktoratet vurderede, at skulpturens tema ikke var unikt for netop denne placering, og at den kunne placeres uden for det beskyttede område.

Klagerens centrale argumenter

Klageren anførte flere grunde til, at dispensationen burde gives:

• Myndighedspassivitet: Kystdirektoratet havde været bekendt med skulpturen siden 2014, men reagerede først flere år senere.
• God tro: Foreningen handlede i god tro på baggrund af Kystdirektoratets skrivelse fra 2014, som de opfattede som en tilladelse.
• Kulturel og historisk værdi: Skulpturen symboliserer fiskersamfundets historie og afhængighed af havet og har stor betydning som lokalt samlingspunkt.
• Begrænset landskabelig påvirkning: Området er allerede stærkt præget af kystsikring og andre anlæg, hvorfor skulpturen ikke ændrer væsentligt på landskabet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse og meddelte en lovliggørende dispensation til permanent opstilling af skulpturen ”Mary”.

Nævnets flertalsbegrundelse

Et flertal i nævnet fandt, at der forelå et sådant særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Flertallet lagde afgørende vægt på følgende:

• Områdets eksisterende præg: Lokaliteten er i forvejen markant påvirket af menneskeskabte anlæg som signalhus, betonplateau og omfattende kystbeskyttelse. Skulpturen vurderedes derfor ikke at stride afgørende mod de landskabelige hensyn.
• Skulpturens tilknytning til stedet: Værkets budskab om fiskersamfundets forhold til havet formidles bedst med den kystnære placering.
• Lokal betydning: Skulpturen har stor værdi som samlingspunkt for lokalbefolkningen.

Nævnet vurderede desuden, at opstillingen ikke ville påvirke nærliggende Natura 2000-områder væsentligt.

Mindretallets udtalelse

Et mindretal i nævnet stemte for at stadfæste Kystdirektoratets afslag. Mindretallet lagde vægt på, at dispensationspraksis for klitfredningslinjen er meget restriktiv, at værket kunne placeres et andet sted, og at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens.