Afslag på dispensation til etablering af skovhotel i fredskov stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afslag på dispensation til etablering af et skovhotel, "Glashytterne i [a1]", på matr. nr. [m1] og [m2] i Lolland Kommune. Ejendommene, der samlet udgør ca. 3,8 ha, er pålagt fredskovspligt og ligger i udkanten af Lindet Skov. Projektet omfattede ændret anvendelse af to eksisterende bygninger, opførelse af syv nye glashytter på hver 19,6 m², etablering af en ny parkeringsplads og et stisystem.

Miljøstyrelsens oprindelige afgørelse

Miljøstyrelsen meddelte afslag den 16. marts 2022 i medfør af Skovlovens § 11, stk. 1 og Skovlovens § 38. Styrelsen vurderede, at etablering af et skovhotel ikke udgjorde et overordnet samfundsmæssigt formål, der kunne begrunde dispensation fra skovloven. De fremhævede, at praksis for dispensation er meget restriktiv og kun gives, hvis der ikke er alternative placeringer uden for fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end bevarelsen af fredskoven. Miljøstyrelsen fandt desuden, at glashytterne ikke tilgodeså friluftslivet for den almindelige skovgæst, da de ikke var til fri afbenyttelse, og at projektet på grund af omfang og anvendelse ikke kunne rummes inden for praksis for små, beskedne anlæg.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 12. april 2022 og anførte følgende:

• Samfundsmæssig betydning: Projektet ville bidrage positivt til folkesundheden ved at forebygge stress og øge livskvaliteten for stressramte og personer med mentale lidelser, samt ældre og handicappede, ved at tilbyde tryg og komfortabel overnatning i naturen.
• Friluftsliv og rekreative værdier: Hytterne ville udvide mulighederne for friluftsliv og forbedre de rekreative værdier i [a1], og de ville være tilgængelige for alle, der bookede dem. Klager henviste til Miljøstyrelsens dispensation til Skovtårnet i Gisselfeld Klosters skov, hvor adgang også kræver billet.
• Bæredygtig skovdrift: Projektet understøttede skovlovens flersidige formål om bæredygtig skovdrift, herunder skovens rekreative værdi, og ville øge den biologiske mangfoldighed ved at konvertere monokulturer til mere varierede bevoksninger.
• Særligt tilfælde: Projektet blev anset for et innovativt bidrag til naturovernatning i Danmark og et enestående tilbud til ældre og handicappede med tilgængelige adgangsforhold.
• Omfang og anvendelse: Klager argumenterede for, at de syv små hytter var diskrete og ikke iøjnefaldende, og at området allerede var præget af bebyggelse og aktiviteter. Klager sammenlignede med Miljøstyrelsens dispensation til fire campinghytter i Køge Kommune, som havde et større omfang.
• Kommuneplan og pilotprojekt: Projektet var indarbejdet i Lolland Kommunes kommuneplan 2021-2033, og et pilotprojekt med en glashytte havde modtaget positive tilbagemeldinger.
• Principiel karakter: Klager mente, at sagen var af principiel karakter og krævede en mere lempelig administration af Skovlovens § 11 for at imødekomme den stigende efterspørgsel på naturovernatning.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt sin vurdering og henviste til vejledningen til skovloven, som angiver, at større private byggerier som hoteller normalt ikke kan imødekommes, og at store erhvervsøkonomiske interesser ikke i sig selv fører til tilladelse. Styrelsen understregede, at anlæg til friluftsliv, der kan etableres uden dispensation, skal være til brug for den almindelige skovgæst, hvilket et hotel i fredskov ikke er. De bemærkede, at hytter med indlagt strøm, vand og afløb ikke falder ind under praksis for mindre anlæg til friluftsliv.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse om afslag på dispensation til etablering af et skovhotel i fredskov. Nævnet behandlede sagen i den læge afdeling i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1 og Skovlovens § 60, stk. 1.

Nævnets vurdering af skovlovens formål og dispensation

MFKN henviste til Skovlovens § 1, der fastslår lovens formål om bæredygtig skovdrift, som omfatter hensyn til træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Det følger af Skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger eller etableres anlæg på fredskovspligtige arealer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. Skovlovens § 11, stk. 2, nr. 1. Miljøstyrelsen kan dispensere fra forbuddet i medfør af Skovlovens § 38, når særlige grunde taler for det. Nævnet understregede, at praksis for dispensation er restriktiv, og at dispensation kun gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven.

Vurdering af bynær fredskov og anlæggets karakter

Nævnet fandt, at den omhandlede skov ikke var bynær, da den nærmeste større by, Nakskov, ligger ca. 10 km væk. MFKN vurderede, at det ansøgte projekt ikke var af underordnet betydning, der kunne etableres uden dispensation, og at det heller ikke var omfattet af den lempeligere administration for golfbaner og lignende arealkrævende anlæg for friluftslivet. Nævnet lagde vægt på, at tilknyttet byggeri til arealkrævende anlæg fortsat kræver dispensation efter Skovlovens § 38.

Vurdering af særligt tilfælde og præcedens

MFKN fandt ikke, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til etablering af et skovhotel i fredskov. Nævnet lagde vægt på, at klagers ønske om at skabe et alternativ til simple overnatningsmuligheder i det fri ikke kunne anses som et samfundsmæssigt eller rekreativt formål i overensstemmelse med skovloven. Det kommercielle formål med projektet og det forventede stigende besøgstryk, som ville påvirke de rekreative værdier og friluftslivet for den almindelige skovgæst, indgik også i vurderingen. Endelig blev det fremhævet, at praksis er restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 16. marts 2022 om afslag på dispensation. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64, stk. 1.