Stadfæstelse af afslag på dispensation til udvidelse af badehus inden for strandbeskyttelseslinjen

Ejendommens ejer påklagede Kystdirektoratets afgørelse af 7. april 2022 om afslag på dispensation til udvidelse af et badehus inden for strandbeskyttelseslinjen på Samsø. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 11. april 2022.

Ejendommen og området

Ejendommen er beliggende i landzone vest for Samsø Bælt og dækker ca. 18,6 ha. En del af matriklen, ca. 1.800 m², ligger mellem strandvejen og stranden, hvor et badehus på 10 m² er opført. Badehuset er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje. Nærmeste Natura 2000-område, nr. 55 Stavns Fjord, ligger ca. 5,2 km nordøst for ejendommen.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensation til at udvide badehuset fra 10 m² til 15 m² i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Klager ønskede udvidelsen for at skabe plads til grej til fritidssejlads og -fiskeri, da det eksisterende badehus, som tidligere har fået dispensation til genopførelse på en anden placering, ikke havde tilstrækkelig plads. Kystdirektoratet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og lagde vægt på den uønskede præcedensvirkning, en sådan dispensation ville kunne medføre i strid med strandbeskyttelseslinjens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 7. april 2022 om afslag på dispensation til udvidelse af badehus inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering

Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, med det formål at friholde strande og kystområder mod indgreb. Efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde, hvor et nødvendigt formål går forud for beskyttelsesinteressen, og hvor der ikke skabes uønsket præcedens. Denne bestemmelse administreres meget restriktivt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til at udvide badehuset med ca. 50 %. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis for dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og vurderede, at klagers ønske om plads til diverse genstande ikke er et hensyn, der varetages af strandbeskyttelseslinjen. Desuden ville en dispensation kunne medføre en utilsigtet præcedenseffekt.